21. september 2018
En 40-årig mand, der er dømt for overfald og tilsværtninger, venter på afsoning. Ventetiden bruger han på at chikanere familier i Havrebjerg. Blandt andet et syrisk par med to børn, som nu flytter af frygt. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

En 40-årig mand, der er dømt for overfald og tilsværtninger, venter på afsoning. Ventetiden bruger han på at chikanere familier i Havrebjerg. Blandt andet et syrisk par med to børn, som nu flytter af frygt. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt voldsmand på fri fod sender familie på flugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt voldsmand på fri fod sender familie på flugt
Slagelse - 07. september 2018 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 40-årig voldsmand, der venter på at skulle afsone otte måneders fængsel, har efterhånden skabt så megen ravage og chikaneret lokalsamfundet i Havrebjerg ved Slagelse i en grad, at en syrisk familie - der om nogen har fået mandens kærlighed at føle - ikke ser anden udvej end at flytte.

arrow Læs også: Syrisk familie efter flugt fra voldsdømt: - Han lyver igen

Familien boede indtil torsdag på Krænkerupvej, men er efter hetz, overfald og hærværk mod deres lejede hus flyttet til Slagelse, hvor fremtiden indtil videre byder på en hemmelig adresse.

- Vi er kede af, at det skal være sådan. Vi har været glade for at bo her, men kan ikke mere. Og jeg kan ikke længere beskytte min familie på grund af ham, siger Firas Richeh, far til to drenge på henholdsvis 11 og 14 år.

Sjællandske besøgte familien torsdag i deres hus på Krænkerupvej i Havrebjerg, som de altså nu er fraflyttet. Her fortalte de vidt og bredt om manden, hvis lune de har haft »fornøjelsen« af ad flere omgange.

De ønsker dog ikke deres ansigter i Sjællandske grundet frygten, som en episode den 3. juli lagde kimen til. Siden da har familien frygtet manden hver eneste dag.

Netop den 3. juli var moren og den 14-årige søn ude at gå, og her kørte en rød bil pludselig forbi, men bremsede længere oppe. Derefter satte chaufføren i bakgear og standsede ud for de to, hvorefter vedkommende, som var den 40-årige, mildest talt gik amok.

Manden både råbte og skreg, da han kaldte moren for »lortemuslim«. Han tilføjede, at hun »skulle tage sit muslimske lort af« med henvisning til kvindens hijab, som hun bærer. Et tørklæde, manden endte med at hive i, så hun faldt, hvorefter han forsøgte at vride det rundt. Desuden efterfulgt af et knytnæveslag i hovedet.

Blot ti minutter efter volden på vejen troppede han så op på familiens adresse, hvor han i entréen truede og såmænd også kastede en sten mod Firas Richeh, som i dag ikke kan forstå, at manden kan være på fri fod, når han lige er blevet idømt otte måneders fængsel.

Slet ikke efter det hele eskalerede mandag aften kort før midnat - klokken 23.29 - hvor en mandsperson, som familien ikke tvivler på, er den 40-årige voldsmand, kylede et par belægningssten igennem to ruder ind til dagligstuen.

- Vi har gået og været bange fra den 3. juli til slutningen af august og bare ventet på, han fik sin dom. Og det fik han, men ankede. Og nu går han stadigvæk rundt og chikanerer os, lyder det fra Firas Richeh.

Det viser sig, at den 40-årige voldsmand - udover de syv forhold, han er dømt for - også har begået anden kriminalitet. Eksempelvis begået dagen efter domsafsigelsen ved retten. Mere præcist den 24. august, hvilket lokalpolitiet i Slagelse bekræfter.

Hvorfor manden imidlertid kan fortsætte sin chikane i Havrebjerg, er der en simpel årsag til.

- Han venter på afsoning. Medmindre man får et tilhold, må man bevæge sig frit rundt, lyder det fra ordensmagten.

arrow 40-årig voldsdømt forsøgte at true naboer til tavshed
11. september 2018 kl. 06:15 Opdateret: kl. 16:51
arrow Politiet kan intet gøre ved voldsmand: - Vi har ikke skyggen af beviser
08. september 2018 kl. 09:00 Opdateret: kl. 22:13
arrow Beskyldt for at jage familie på flugt: 40-årige Jesper afviser alt
08. september 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 22:28

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk