16. juni 2021
En 30-årig mand skal tre år og tre måneder i fængsel for overgreb og voldtægt af drenge.
En 30-årig mand skal tre år og tre måneder i fængsel for overgreb og voldtægt af drenge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt for at vinde drenges tillid og senere voldtage dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt for at vinde drenges tillid og senere voldtage dem

En 30-årig mand skal tre år og tre måneder i fængsel for overgreb og voldtægter af to drenge igennem længere tid.

Slagelse - 08. juni 2021 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal

Der blev taget forbehold for en anden sanktion end straf. En nu dømt, 30-årig mand fra Slagelse har da også siddet varetægtsfængslet på en sikret institution frem til dagen, hvor hammeren faldt tungt ved Retten i Næstved.

Det skete forleden, da han blev sendt tre år og tre måneder bag tremmer - altså fik en regulær ubetinget fængselsstraf - ligesom han skal betale i alt 230.000 kroner i erstatning til to drenge, han har voldtaget. Plus sagens øvrige omkostninger vel at mærke.

Den dømtes navn er udeladt af hensyn til ofrene, der på gerningstidspunkterne har været 10 og 12 år. Den yngste skal have 200.000 kroner, mens det andet offer får 30.000 kroner.

Manden må som følge af dommen ikke tage ophold, hvor der er drenge, medmindre politiet har givet tilladelse, og må heller ikke få besøg.

Misbrugte drenges tillid

Den 30-årige mand har forgrebet sig på drengene igennem længere tid. Han har således opbygget tætte, intime relationer, og det har været med aldeles uterlige hensigter, at manden har taget kontakt via internet, sms'er og lignende samt fastholdt kontakten igennem lang tid.

For den enes vedkommende i to år og som led i såkaldt grooming, som netop er den proces, hvor en krænker opbygger tillid hos børn, som vedkommende senere udsætter for seksuelle overgreb. I det tilfælde dømmes den 30-årige for fra 2018 til 2020 at have forsøgt at forulempe drengen, som han kørte med på forskellige togstrækninger fra Nordsjælland til Slagelse.

På sin hjemadresse i Slagelse by har manden adskillige gange haft andet seksuelt forhold end samleje med drengen, der har kæmpet imod. Således har offeret skubbet mandens hoved væk, når sidstnævntes »læber strejfede penis«, som det blev beskrevet i anklageskriftet, ligesom drengen er blevet truet med at blive slået, hvis ikke han makkede ret og blandt andet tillod, at manden »manipulerede hans lem.«

Et andet forhold, som manden dømmes for, omhandler den 12-årige dreng, som han har mødtes med eksempelvis ved Fæstningen i Korsør, i midtbyen og på hjemadressen i Slagelse.

Også her dømmes han for krænkelser.

Besat af børneporno

Manden blev desuden dømt for besiddelse af børnepornografisk materiale på telefon og computer. Han har samtidig taget billeder af den ene dreng, hvilke han reelt kunne bruge som afpresning for at blive seksuelt tilfredsstillet.

Den dømte udbad sig 14 dages betænkningstid i forhold til en mulig anke af dommen. Der er en lille uge tilbage at tænke i.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk