22. oktober 2019
Torben Nielsen, der nu er dømt for smugling, blev lokket i en fælde, mener hans familie og advokat.
Torben Nielsen, der nu er dømt for smugling, blev lokket i en fælde, mener hans familie og advokat.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dømt chauffør hyret af lokal vognmand med flere domme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dømt chauffør hyret af lokal vognmand med flere domme
Slagelse - 30. april 2019 kl. 11:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Advokat, venner og familie til den 54-årige dømte chauffør, Torben Nielsen, forsøger nu at lægge maksimalt pres på det franske retssystem.

Chaufføren, som blev idømt otte års fængsel for smugling af cannabis, sidder bag tremmer, og franskmændene afviser ifølge hans forlovede, Gitte Thoft, at gå dybere ind i sagen, der inkluderer en vognmand fra Slagelse.

arrow Læs også: Hashdømt vognmand mødes af lukket dør: Nu skal han udleveres

Sidstnævntes generalieblad er ifølge familien ellers et vigtigt argument og bevis for, at Torben Nielsen reelt var så intetanende om lasten, der bestod af 987 kilo euforiserende stoffer, som han selv siger.

Nu går det så via internationale medier med formålet at få den reelle synder for retten.

Torben Nielsen blev engageret til turen fra Malaga til Odense, hvortil han aldrig nåede, af en vognmand med rødder i Slagelse. Det er fortsat ikke muligt at få kontakt til Kimmi Lisberg, der står som direktør for vognmandsfirmaet Lisberg Transport ApS, mens hendes far, 66-årige Jørn Lisberg, bedyrer, at han intet kendte til lasten.

Det var praktisk talt ham, der hyrede Torben Nielsen til turen, og undervejs overførte han også penge til chaufføren for dieseludlæg. Det samme gjorde Kimmi Lisberg under fragten, der endte brat ved den spansk-franske grænse, hvor toldere standsede og senere beslaglagde både bil og last.

At vognlæsset med vin og frugt også indeholdt 987 kilo cannabis, undrer ham, lød det forleden i Sjællandske.

- Vi har ikke haft nogen idé om, hvad der var på den lastbil, sagde han til avisen.

Med Jørn Lisbergs fortid in mente rejser der sig imidlertid visse spørgsmål. Han er selv tidligere blevet idømt fængsel for smugling af hash, og han indrømmer da også, at det var en af hans kontakter, der skaffede frugtlæsset. Dog afviser han som skrevet, at han skulle have kendt til de euforiserende stoffer.

Samtidig hæftede han sig forleden ved, at det ikke var relevant for sagen, om han var dømt tidligere eller ej.

- Men det er da aldeles relevant, for det er jo ikke én dom, men mange, han har, forklarer Gitte Thoft, der mener, at det nyder sagens oplysning, at vognmanden har overtrådt landets love ad flere omgange.

Senest blev Jørn Lisberg dømt i efteråret 2018. Dog ikke for smugling, men for dokumentfalsk og for i 2015 mere præcist at have forsøgt at indregistrere en nu afmeldt Mercedes-Benz hos en autohandler i Sørbymagle.

Det bekræfter Retten i Næstved.

Det samme forsøgte han i forhold til en BMW hos en forhandler i Høje Taastrup, hvilket Skat dog fattede mistanke til. Indregistreringen, som blev forsøgt ved brug af falske dokumenter, herunder en urigtig værdiansættelse af bilen med »Skat« som afsender, kunne have sparet ham for 127.743 kroner i det tilfælde, mens statskassen i det første forhold blev snydt for 30.872 kroner.

For de nævnte lovovertrædelser blev han idømt fire måneders fængsel plus en tillægsbøde på 47.000 kroner. Herudover blev sagens omkostninger også hans hovedpine. I straffen indgik tilmed det forhold, at han i januar 2015 på papiret udtrådte af sit anpartsselskab Team Lisberg, mens han urigtigt registrerede en anden person som direktør.

arrow Hashdømt vognmand fængsles inden udlevering til Frankrig
19. juni 2019 kl. 12:09 Opdateret: kl. 13:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk