1. oktober 2020
Forældreparret Steffen Trøstrup Nielsen og Anja Østeril Hansen søger med en indsamling at give deres seks-årige datter Ida den bedste afslutning på livet, hvor der kun er få måneder tilbage. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Forældreparret Steffen Trøstrup Nielsen og Anja Østeril Hansen søger med en indsamling at give deres seks-årige datter Ida den bedste afslutning på livet, hvor der kun er få måneder tilbage. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødsdom til deres seks-årige datter - kun kort tid tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødsdom til deres seks-årige datter - kun kort tid tilbage
Slagelse - 25. juli 2020 kl. 06:27
Af Helge Wedel

Forældrepar har fået den ubærlige besked, at deres datter om kort tid vil dø af kræften i hendes hjerne. Det begyndte med nedsat syn for få måneder siden. De samler penge ind for at kunne opfylde hendes ønsker og forsøde den korte tid, hun har tilbage.

arrow Læs også: Fotos: Dødsdømt lille Ida: Mere end 30.000 kroner blev samlet ind i MC-Run

- Vi søger hele tiden at være glade sammen med hende, men vi har vores nedture om aftenen, når hun sover.

34-årige Steffen Trøstrup Nielsen er far til seks-årige Ida, der har fået en dødsdom af kræftlægerne på Rigshospitalet. For ingen har nogensinde før overlevet den kræfttype, der har sat sig i hendes hjerne. Diagnosen hedder DIPG (diffust infiltrerende pons-gliom).

- Det er et faktum, at hun skal dø. Lægerne har givet hende ni-15 måneder, men hun kan også dø om tre, siger Steffen Trøstrup Nielsen fredag ved frokosttid til Sjællandske. Han er sammen med sin kæreste og Idas mor 35-årige Anja Øster- il Hansen på vej tilbage til Korsør fra Rigshospitalet. Her skal Ida de næste uger gennemgå en strålebehandling.

Ros til Riget

Forældreparret har kun ros til den behandling de og deres datter modtager på Rigshospitalet.

- Det er simpelthen helt til UG - både for os og for Ida. Læger og sygeplejersker er bare så dygtige. Ja, det er lige før, at Ida hellere vil være sammen med de søde sygeplejerske end hendes mor og far, siger Steffen Trøstrup Nielsen. Han tilføj- er, at mange også kontakter dem med forslag til alternative behandlinger og medicin.

- Men lægerne har forklaret os, at der med denne kræftform desværre intet er at gøre. Den vil sprede sig i Idas hjerne, så hun til sidst intet kan og vil dø, siger Steffen Trøstrup Nielsen, hvis afklarethed om fakta fremstår respektfuldt skarpt på telefonforbindelsen fra bilen.

Skal dø hjemme

Idas forældre har besluttet, at hun skal dø hjemme i deres bolig i Havnegade i Korsør.

- Hun blev født hjemme, så hun skal også dø hjemme. Vi er allerede knyttet til BUPS - Børne og Unge Palliation, der er et team af læger og sygeplejersker, der kommer hjem til os, når vi har brug for hjælp til plejen af Ida, siger Steffen Trøstrup Nielsen.

Stor gavmildhed

Forældreparret med den dødsdømte datter oprettede den 1. juli en indsamling på Facebook, der er godkendt af Civilstyrelsen. Her kan alle donere store eller små beløb, så Idas sidste tid kan blive så god som mulig. Når hun er død, vil tilbageværende penge blive givet til Børnecancerfonden.

- Vi samler kvitteringer sammen for de gaver eller oplevelser, som vi køber til Ida. For eksempel har vi købt en eldreven ladcykel, så vi kan køre rundt med hende, når hun om ikke så længe heller ikke kan gå, siger Steffen Trøstrup Nielsen. Han er meget taknemmelig for den store gavmildhed, de har oplevet. Penge er også brugt på oplevelser til Ida fra lejede sommerhuse, ligesom Ida får sine ønsker om telefon og iPad opfyldt. Over 4500 har allerede været inde på Facebookgruppen »Hjælp Ida og familien«.

Begyndte med synet

Symptomerne på den dødbringende kræftsygdom begyndte for få måneder siden.

- Ida fik svært ved at se, så vi gik til øjenlæge. Hun fik briller med plus 4,5, men så begyndte hun også at skele, hvad vi ikke kunne forstå. Efter scanninger fik vi den 11. juni på Slagelse Sygehus besked om den uhelbredelige tumor i hendes hjerne, der havde påvirket hendes synsnerver. Kræften vil brede sig til hjernens øvrige nervesystemer. Vi blev straks sendt til Rigshospitalet, siger Steffen Trøstrup Nielsen.

- Hvordan gør I Ida tryg?
- Vi er glade sammen med hende og fortæller hende, om alt det, der skal ske for at hjælpe hende, siger Steffen Trøstup Nielsen. Han tilføjer, at både han selv og kæresten prioriterer motion meget højt for at have så mange kræfter som muligt til at give Ida den bedst mulige sidste tid sammen med dem.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk