17. oktober 2021
Ifølge Dina Person bør elever i folkeskolen undervises i emner som kønsidentitet og seksuelle grænser - og ikke kun i emner som sex og kroppen, som de ofte gør i dag. Og som hun også selv blev det, da hun var elev. Allerede dengang var undervisningen mangelfuld, siger hun. Foto: Anders Ole Olsen
Ifølge Dina Person bør elever i folkeskolen undervises i emner som kønsidentitet og seksuelle grænser - og ikke kun i emner som sex og kroppen, som de ofte gør i dag. Og som hun også selv blev det, da hun var elev. Allerede dengang var undervisningen mangelfuld, siger hun. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dina blev krænket digitalt: - Det kunne være forhindret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Dina blev krænket digitalt: - Det kunne være forhindret

For ti år siden modtog 25-årige Dina Person den samme seksualundervisning, som hendes mindre søskende i dag gør. Det er et problem, mener hun. For som 17-årig fik hun delt intime billeder og tror, at det kunne have været forhindret, hvis gerningsmanden var bedre informeret om for eksempel grænser.

Slagelse - 22. september 2021 kl. 10:37
Af Fleur Sativa

- Det var ubeskriveligt ubehageligt. Når sådan noget sker, så er det »make it or break it« som kvinde. Enten bliver du stærkere af det, og ellers - så dør du. I hvert fald indeni.

arrow Læs også: Her halter undervisningen - men skoler sig »nej« til penge til forbedring

Dina Person fra Slagelse var 17 år gammel, da en dreng, hun gik i gymnasiet med, delte private og intime billeder af hende uden hendes samtykke.

Han gjorde det måske, fordi det var »sejt« eller »sjovt« at vise billederne til vennerne.

Men Dina Person er sikker på, at han slet ikke vidste, at handlingen var både ulovlig og grænseoverskridende. Ja - faktisk ødelæggende.

- De her seksuelle krænkelser - om de er digitale eller fysiske - så knækker de personen. Det vil altid føles som et overgreb. Og når man mindes det, gør det lige så ondt som dengang, fortæller Dina Person, der i dag er 25 år, uddannet sygeplejerske og mor til en dreng på to.

Derudover er hun ved at læse en kandidat i klinisk sygepleje og har to små søskende på 13 og 15 år. Dina Person tror, at en bedre seksualundervisning, da hun var på deres alder, kunne have forhindret, at hun fik delt krænkende digitalt indhold.

Derfor gør det hende bekymret, at hendes to søskende i dag modtager den samme seksualundervisning, som hun gjorde, da hun var på deres alder.

Indholdet er det samme. Selv læreren er den samme. Og der er gået et årti.

»Behovet er et andet«

- Idéen om seksualundervisning er, at det handler om sex, og hvordan vi udvikler os - men i virkeligheden er seksualitet et meget bredere emne - særligt i dag, siger Dina Person, hvis søskende - og hende selv - har modtaget seksualundervisning af en biologi- og matematiklærer på Antvorskov Skole.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Det er ikke til at forstå, at Slagelse Kommune ikke har søgt om midler, der kan forbedre kvaliteten af folkeskolens seksualundervisning, når de får muligheden, mener sygeplejersken Dina Person. Som 17-årig fik hun delt intime og private billeder fra en mobiltelefon - men det kunne være undgået, mener hun. Foto: Anders Ole Olsen

- Det er ikke for at give en kritik af lærerne - jeg siger ikke, at min biologilærer var en idiot - for han var en sindssygt dygtig lærer og hold kæft, hvor var han klog - han var virkelig en klog lærer - problemet er bare, at behovet er et andet. Der er kun fokus på biologi og sygdomslære. Og det bliver ikke foldet ud, siger Dina Person.

Hun er derfor ked af, at folkeskolerne i Slagelse Kommune umiddelbart har afvist at søge om den pulje på i alt 15 millioner kroner, der med finansloven for 2021 er blevet afsat til at skulle styrke seksualundervisningen i perioden 2021 til 2023.

Dina Person forestiller sig, at pengene blandt andet kunne gå til at indhente gæsteundervisere, der kunne stå for noget af undervisningen og sætte fokus på emner som kønsidentitet og seksuelle grænser.

Som den tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) sagde til DR Nyheder i 2019: »Unge kan godt finde ud af at rulle et kondom på et kosteskaft. De mangler hjælp til at finde respekten for hinanden og ikke mindst finde ud af, hvor hinandens grænser går.«

Det er lige så aktuelt i dag, mener Dina Person.

Skolerne har ansvaret

For eksempel modtog Red Barnets rådgivning »SletDet« sidste år 1.319 henvendelser, og næsten en tredjedel af dem drejede sig om digitale sexkrænkelser som for eksempel ufrivilligt at få delt et nøgenbillede.

- Det er forældet at tro, at seksualundervisning kun handler om sex og kroppens udvikling, siger Dina Person, der allerede dengang, hun var elev, oplevede en mangelfuld undervisning.

Artiklen fortsætter efter billederne...

Dina Person er selv mor til en dreng på to. Hun håber, at han vokser op og er bedre informeret, end hun selv følte, at hun blev det i den seksualundervisning, hun modtog i skolen. Snakken om for eksempel seksuelle grænser kan være svær at tage i en forælder-barn-relation, og derfor ligger ansvaret hos skolerne, mener hun. Foto: Anders Ole Olsen

Oplevelsen af at blive digitalt krænket sidder stadig i kroppen på den i dag 25-årige Dina Person. Foto: Anders Ole Olsen

I oktober 2019 udkom den hidtil største undersøgelse af danskernes seksuelle oplevelser og holdninger - Projekt Sexus, der er lavet af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet.

Den viste, at halvdelen af de adspurgte, der havde modtaget seksualundervisning, oplevede, at undervisningen »i ringe grad« eller »slet ikke« var brugbar.

Derudover viste undersøgelsen, at flere end tre ud af fire sagde, at de »slet ikke« eller »i ringe grad« talte med deres forældre om seksuelle emner i løbet af deres barn- eller ungdom.

Ifølge Dina Person kan det være et svært emne at berøre i en forældre-barn-relation, og derfor ligger ansvaret ude på skolerne, mener hun.

- Ansvaret ligger dybest set i familien - både drenge- og pigebørn bør vide, hvornår et nej er et nej, og hvornår stillesigende nej også er et nej. Men desværre får vi bevist gang på gang, at det ikke er sådan. Der er ikke den åbenhed i mange familier, som man måske kunne ønske sig - og der bliver måske ikke snakket om det så meget, fordi man ikke ved, hvordan man skal tage snakken, siger hun.

Lærere dårligt klædt på

Men noget tyder på, at det samme gør sig gældende på skolerne. I starten af sidste år fik Sex og Samfund analyseinstituttet YouGov til at spørge færdiguddannede lærere ude i folkeskolen til deres erfaring med seksualundervisning.

Her svarede kun 14 procent af lærerne, at de havde modtaget undervisning i seksualundervisning i løbet af deres læreruddannelse.

Tæt på hver fjerde svarede, at de »slet ikke« eller »i mindre grad« følte sig fagligt klædt på til at kunne levere en kvalificeret seksualundervisning. Og tæt på hver anden lærer ville hellere have få en ekstern underviser ud på skolen frem for selv at stå for undervisningen.

Altså ligesom Dina Person foreslår som en mulighed.

"Der er mange ting udviklingsmæssigt, vi skal snakke om - men det er ikke lige så »hemmeligt« for unge mennesker i dag."
- Dina Person

- Det er vigtigt, at man får snakket menstruation, æg og sæd - der er mange ting udviklingsmæssigt, vi skal snakke om - men det er ikke lige så »hemmeligt« for unge mennesker i dag. De er faktisk meget åbne om det, som jeg kan forstå det på mine søskende. Vi bliver for eksempel eksponeret for bind i reklamer, siger Dina Person.

Hun har selv en idé til, hvordan hun ville gribe seksualundervisningen an:

- Det er fint at starte på lavt niveau med anatomi, fysiologi og sygdomslære. Men så kunne man åbne faget mere op og snakke om de mere spændende emner som kønsidentitet, grænser, sociale medier - og krænkelser, siger Dina Person og mindes igen den krænkelse, hun som 17-årig var udsat for.

- Jeg håber, at større krav til seksualundervisningen kan gøre, at fremtidige ofre ikke bliver ofre. Nogle af os har trukket det tunge læs for at andre i dag - forhåbentlig - ikke skal igennem det samme, vurderer hun.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk