28. juli 2021
Inden brandvæsnet nåede frem ses Orla Valsted  her i snak med sin søn Christian i indkørslen efter bilen er kørt væk. Sønnen var kommet, fordi han skulle låne bilen til en udflugt. Foto: Lone Christensen.
gallery icon

Se billedserie

Inden brandvæsnet nåede frem ses Orla Valsted her i snak med sin søn Christian i indkørslen efter bilen er kørt væk. Sønnen var kommet, fordi han skulle låne bilen til en udflugt. Foto: Lone Christensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det kneb med at sove i nat for ægtepar ramt af brand bag hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Det kneb med at sove i nat for ægtepar ramt af brand bag hus

Søndag var dagen derpå for ægteparret Grethe og Orla Valsted. Lørdag udbrændte værksted og brændeskur bag deres hjem gennem 30 år på Lyshøj 9. Naboer opdagede branden, og fik ægteparret advaret og ud af huset.

Slagelse - 21. juni 2021 kl. 07:35
Af Helge Wedel

- Tankerne har kørt noget rundt i hovedet i nat, så det har knebet med at få sovet. Det gik bare så stærkt, og hvorfor brændte det?

arrow Læs også: Video: Mystik om brandårsag i parcelhuskvarter

79-årige Grethe Valsted tager søndag formiddag mod Sjællandske i huset på Lyshøj, der i 30 år har været hjem for hende og manden 85-årige Orla Valsted.

Branddrama

24 timer før ramte et foreløbig uforklarligt branddrama.

- Jeg havde lige hængt vasketøj ud i haven, hvor vi også havde drukket morgenkaffe, hvorefter vi var tilbage i huset, da naboer bankede på døren og viste os, at det brændte voldsomt bag vores hus, siger Grethe Valsted.

Deres søn Christian Valsted var også blandt de mange, der hurtig kom til stede og fulgte brandens voldsomme udvikling med høje flammer, der opskræmte gen- og naboer, som frygtede for, at branden ville brede sig.

- Vores søn skulle låne bilen, fordi de skulle på udflugt til Skovtårnet, så vi fik straks kørt bilen ud af carporten, siger Grethe Valsted. Hun er taknemmelig for, at det lykkedes for brandvæsnet at redde en kun et år gammel udestue, ligesom det også kun var et spørgsmål om minutter, før ilden var brændt igennem til garagen.

Alt værktøj gået tabt

- Alt mit værktøj er gået tabt, og det er en hel del, siger Orla Valsted med en arbejdsfortid på Korsør Flådestation og stadig aktiv som husbygger i Korsør Miniby.

- Min helt nye cykel er også brændt. Den havde ikke en gang været ude i regnvejr endnu, siger Grethe Valsted, der foruden job som postbud har arbejdet på glasværket og også på flådestationen.

Brandårsagen?

Hverken ægtepar, politi eller brandvæsen kan umiddelbart regne brandårsagen ud.

- Jeg havde el i værkstedet, men hfi-relæet var ikke gået, da naboerne bankede på, for så ville vi selv have opdaget, at noget var galt, siger Orla Valsted. Han havde heller ikke været i værkstedet forud for branden, der synes at være begyndt i brændeskuret.

Vagtchefen hos politiet har oplyst til Sjællandske at brandteknikere i løbet af ugen vil søge at fastslå brandårsagen. Ukrudtsbrænder findes ikke på adressen. En teori er selvantænding grundet hedebølge og den stegende sol.

Flot på 14 dage

- Vores forsikringsselskab har fortalt, at det hele vil være flot igen om 14 dage, siger Grethe Valsted, der ikke søger at skjule en lille tvivl - for kan det virkelig gå så hurtigt med at få ryddet brandtomten, så også lugten af bål dermed forsvinder? De mange svedne planter og træer behøver givet mere end 14 dage til at vokse brandsporene af sig.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk