29. september 2021
Emil Thomsen har ikke spillet fodbold i en klub før, men det gør han nu. Foto: Per Vagnsø
gallery icon

Se billedserie

Emil Thomsen har ikke spillet fodbold i en klub før, men det gør han nu. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Det gode ved fodbold er det hele«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Det gode ved fodbold er det hele«

45 drenge og piger er hele ugen samlet på DBU-fodboldskole omkring boldene i FC Storebælt. Mest for hyggens skyld.

Slagelse - 04. august 2021 kl. 10:27
Af Per Vagnsø

45 børn mellem ni og 15 år er i denne uge på DBU-fodboldskole hos FC Storebælt på Korsørs gamle stadion. Én af dem spiller ikke fodbold i en klub i forvejen. Han er ni år og hedder Emil Thomsen.

Drengene skiftes til at sparke på mål, og trænerne Dennis Samsø og Lasse Due roser Emil for hans spark.

- Jeg spurgte min mor inden sommerferien, om jeg måtte gå til fodbold, så nu skal jeg begynde. Ellers har jeg spillet i skolen og lidt derhjemme. Jeg har ellers gået til badminton, og det gør jeg stadig, fortæller Emil.

Ifølge ham er det bedste ved fodbold »det hele«, og det mener han vist ret bogstaveligt, for på et tidspunkt spørger han målmanden, om han må komme ind og stå på mål, og hans indsats mellem stængerne får også ros fra trænerne.

Ikke så fodboldfagligt

Det er 26. år, der er fodboldskole i Korsør. DBU leverer en manual med forskellige træningsøvelser, og hver dag mellem klokken 9 og 15 går det løs med både nuværende og tidligere FC Storebælt-spillere som instruktører.

- De skal hygge sig og have det sjovt i en hel uge. Det er ikke så meget det fodboldfaglige, siger Dennis Samsø

Og hygge sig, gør de.
- Man dribler godt og skyder på mål, meddeler ni-årige Nikolas Rondon Olsen.

Han har spillet i fodboldklubben i Boeslunde et par måneder, og anbefaler sammen med resten af denne drengeflok fodboldskolen.

Nikolas dyrker også atletik, og har tidligere spillet volleyball.

- Så tænkte jeg, at jeg også ville prøve fodbold. Man træner bare bedre, siger han.

Damsgaard og Ronaldo

Mange af drengene så Danmarks kampe ved EM, og spørger man Nikolas, hvem der var den bedste rød-hvide spiller, kommer svaret prompte:

- Damsgaard. Især hans frisparksmål.

En vis Ronaldo bliver også nævnt, mens drengene sparker. At Portugal udmærkede sig mindre ved EM, betyder ikke så meget.

Fodboldskolen ligger meget bevidst i den sidste uge af skolernes sommerferie, hvor mange familier er kommet hjem fra ferie.

Af corona-hensyn foregår træningen i tre grupper, men det er kampene, børnene ser mest hen til:

- De vil jo spille kamp hele tiden. I går var det pigerne mod drengene, og det, syntes drengene, var vældig sjovt, for de vandt jo, beretter fodboldskolens leder, Flemming Mark.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk