18. oktober 2018
Ingen tvivl om at Timm Vladimir brænder for mad og madlavning, som han synes, at skolerne gør alt for lidt ud af. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Ingen tvivl om at Timm Vladimir brænder for mad og madlavning, som han synes, at skolerne gør alt for lidt ud af. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den bedste sovs er remoulade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den bedste sovs er remoulade
Slagelse - 30. november 2017 kl. 08:45
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tv-kendissen og skuespilleren Timm Vladimir gav elever en veloplagt madoplevelse, da han underviste i madkundskab med fokus på syltning .

- Jeg elsker simpelthen remoulade, det er den bedste sovs, der findes!

En veloplagt Timm Vladimir gav i går eleverne fra 7. og 8. klasse, der har valgt madkundskab, en medrivende og lærerig undervisning i syltning og konservering af madvarer. Vemmelev Skole var udvalgt, fordi skolen for et år siden var blandt de ti bedste skoler i Danmark og med i finalen om DM i madkundskab.

- Det hed jo husgerning, da jeg gik i skole. Siden jeg var seks-syv år har jeg været vild med at lave mad. Dels på grund af en mor, der er god til mad, men også fordi jeg havde en rigtig god husholdningslærer, siger 49-årige Timm Vladimir i en snak med Sjællandske, før undervisningen går i gang.

- Hvorfor blev du så ikke kok?
- Jamen, den mulighed så jeg bare ikke. Jeg »råbte og skreg«, da jeg var barn. I dag havde jeg nok fået en eller anden diagnose, men dengang sagde man til mig - du skal da være skuespiller, siger Timm Vladimir.

Og skuespiller blev han. Netop nu meget kendt som vært på det populære tv-program »Den Store Bagedyst«, hvilket tydeligt sås udenfor vinduerne til madkundskabslokalet, hvor andre elever stimlede sammen for at se tv-kendissen.

- Mærker du bagedystens popularitet?

- Helt klart. Der er en kæmpe opmærksomhed og mange spørgsmål. Det er dejligt, for det sætter også fokus på madlavning. Efter min mening er vi alt for dårlige til at sørge for, at vores børn lærer at lave mad og få nogle sunde spisevaner, siger Timm Vladimir. Han ser madlavning som en vigtig investering for samfundet, der så senere vil spare store summer på at helbrede livsstilssygdomme, hvis sund madlavning var lært, så de unge ikke bare køber usunde færdigretter.

- Når vi skal klare os, så må vi lære noget. Det er logisk. Så jeg forstår slet ikke, at madlavning ikke sidestilles med dansk og idræt i vores skoler. For mad har jo gennem hele vores liv en stor betydning, siger Timm Vladimir.

På Vemmelev Skole undervises eleverne først i madkundskab i 6.-7.klasse, mens det er et valgfag for de større klasser.

DM i madkundskab afvikles i marts 2018. Det er organisationen Madkulturen med formålet at få det offentlige og fødevareindustrien til at udvikle bedre mad- og måltider, der er arrangør af den landsdækkende madkonkurrence.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk