26. juni 2019
19-årige Oliver Sonne og 18-årige Malou Stahrenberg har hovedrollerne som henholdsvis køkkenopsætteren Niller og den gravide Sus. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

19-årige Oliver Sonne og 18-årige Malou Stahrenberg har hovedrollerne som henholdsvis køkkenopsætteren Niller og den gravide Sus. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den Eneste Ene kan findes på gymnasiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den Eneste Ene kan findes på gymnasiet
Opdateret 21. januar 2019 kl. 09:38
Slagelse - 21. januar 2019 kl. 07:21
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste kender jo nok filmen »Den eneste ene« med Niels Olsen som tømreren Niller, der forelsker sig i Sus, spillet af Sidse Babett Knudsen, som er ulykkelig gravid med sin italienske Sonny Boy.

- En af de sidste store danske folkekomedier, kalder dramalærer Thomas Nilsson på Slagelse Gymnasium den, så det er populært materiale, man på gymnasiet har valgt til årets store musicalforestilling, som der rent faktisk har været arbejdet med siden september.

I denne tid er man nået til de sidste prøver frem mod premieren onsdag 30. januar klokken 19.00. Og da Sjællandske kiggede indenfor lørdag kunne det konstateres, at der er masser af flot sang, skuespil og dans at se frem til for publikum.

Filmen kom frem i 1998 og er set af over 800.000 personer.

I 2005 blev den lavet til en musical med musik af Jesper Winge Leisner og Thomas Helmig. En musical som også trak fulde huse.

I Slagelse Gymnasiums udgave, der er baseret på en opsætning fra 2012, er hovedrollerne som Niller og Sus efter casting landet hos 19-årige Oliver Sonne og 18-årige Malou Stahrenberg.

- Jeg kan rigtig godt lide den humor, som Niller har, siger Oliver Sonne, der har drama som et af sine fag på gymnasiet.

Han har dog ikke direkte skuespiller-ambitioner, men betragter sin optræden som »en fed hobby«.

Malou Stahrenberg lægger derimod ikke skjul på, at hun godt kunne tænke sig en fremtid med skuespil og sang.

Det har hun allerede kastet sig over ved at medvirke i »The sound of music« på Borreby Teater.

- Når jeg bliver færdig her på gymnasiet, vil jeg først holde et sabbatår og tjene nogle penge, men herefter er det min plan at søge ind på Fredericia Musicalakademi, lyder det fra Malou Stahrenberg.

Efter premieren 30. januar vises musicalen også torsdag 31. januar og fredag 1. februar. Begge dage klokken 19.00.

Billetter kan købes på place2book.dk og koster 50 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk