26. oktober 2020
Siden årsskiftet har biogassen måttet brændes af, fordi kraftvarmeforsyningen ikke aftager den mere. Projektchef i HCS siger, at biogasværket kan være lukket om en måned. Foto: Arne Svendsen
Siden årsskiftet har biogassen måttet brændes af, fordi kraftvarmeforsyningen ikke aftager den mere. Projektchef i HCS siger, at biogasværket kan være lukket om en måned. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debatten bølger inden varmemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debatten bølger inden varmemøde
Slagelse - 28. januar 2020 kl. 07:25
Af Arne Svendsen

- Hvis kraftvarmeværket vil, kan der åbnes for biogassen, så den store prisstigning for 2020 kan afværges. Der er enighed om såvel pris og levering for 2019 og 2020, så det skulle være lige til, og dette må jo være i varmeforbrugernes interesse.

arrow Læs også: Biogasværk er reddet - lavere varmepris mulig

Den melding kommer fra Jens Kerrn, der er projektchef i HCS, som ejer Hashøj Biogas, inden tirsdagens orienteringsmøde i Dalmosehallen, arrangeret af Hashøj Kraftvarmeforsyning for værkets andelshavere.

Formand for Hashøj Kraftvarmeforsyning, Ole Worm, afviser udmeldingen ved i første omgang at sige, at den pris Hashøj Biogas forlanger svarer til det, som værket i dag giver for naturgas.

Hertil siger Jens Kerrn, at det er rigtigt, men at kraftvarmeforsyningen til gengæld får så meget i tilskud, når man bruger biogas til at producere strøm, at dette tilskud næste dækker 90 procent af prisen.

Ole Worm benægter da heller ikke, at der er et stort tilskud til strømproduktionen.

- Men man skal også huske på, at der er store udgifter til vedligeholdelse af gasmotorerne, som også på et tidspunkt skal udskiftes. Det skal med i regnestykket. Vi vil ikke bruge gasmotorerne, når vi får etableret det nye værk. Dog opretholder vi en motor til nødstrøm, siger Ole Worm.

Jens Kerrn siger også, at HCS har påpeget, at det økonomiske grundlag for det nye værk ikke er korrekt.

- Der mangler formentligt investeringer i størrelsen tre til seks millioner kroner og varmegrundlaget er sat 2.500 MWH for højt, så der mangler en indtægt på cirka 1,5 millioner kroner om året. Svarende til 30 millioner kroner på den 20-årige periode varmeværket afskrives. Så den økonomiske gevinst Ole drømmer om er måske slet ikke til stede. Men det er jo ligegyldigt. Når biogasanlægget først er lukket, så er det jo for sent, så hænger varmekunderne på gælden uden de nødvendigvis får en billigere varme, siger Jens Kerrn.

Ole Worm siger dog hertil, at Dansk Fjernvarmeforening har været inde over beregningerne, som han ikke mener HCS kan vide mere om.

Han mener som tidligere nævnt, at forbrugerne kan se frem til billigere varme, når det nye værk er etableret.

Jens Kerrn beklager, at det snart er slut med at produceret grøn strøm og varme på stedet.

- Det har været til glæde for alle i Dalmose og omegn, og i tilgift har behandlingen af gyllen fra bønderne på biogasanlægget reduceret lugten af gylle markant, når gyllen spredes på markerne, og det har også givet lokale arbejdspladser. Så det er helt sort, at kraftvarmeværket stopper brugen af biogas, og det kan ikke være i varmekundernes interesse, mener Jens Kerrn.

Han siger, at biogasværket vil lukke om en måned, hvis man ikke får nogen aftager. Her er kraftvarmeforsyningen eneste mulighed.

arrow Nok et forsøg på at redde biogasværk
07. februar 2020 kl. 05:38 Opdateret: kl. 16:41
arrow Varmeværk må vente på kommunegaranti
25. januar 2020 kl. 08:50 Opdateret: kl. 17:08
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk