19. september 2019
Udvalgsformand slår fast, at genoptræningscenteret i Korsør ikke lukker. Fem medarbejdere flyttes til Slagelse. Foto: Helge Wedel
Udvalgsformand slår fast, at genoptræningscenteret i Korsør ikke lukker. Fem medarbejdere flyttes til Slagelse. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Genoptræningscenter lukker ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Genoptræningscenter lukker ikke
Slagelse - 23. marts 2019 kl. 09:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her er fakta om genoptræningscentret i Korsør:

Sjællandskes artikel den 13. marts 2019 med overskriften Hvorfor skal det være i Slagelse? har skabt usikkerhed hos mange borgere i Korsør og affødt negative reaktioner på de sociale medier.

Jeg vil gerne slå fast én gang for alle: Der er ikke tale om at lukke genoptræningscentret i Korsør. Der vil stadigvæk være 31 arbejdspladser i Korsør. Hvorfor Anders Nielsen (S) giver til udtryk for, at hele genoptræningscentret i Korsør skal nedlægges og flyttes til Slagelse, må stå for hans egen regning.

Et enigt forebyggelses- og seniorudvalg minus Anders Nielsen har besluttet, at der skal arbejdes videre med scenarie 2. Det betyder, at der skal bygges nye træningsfaciliteter ved blomstergården, hvor vi har 24 tomme boliger, som skal bruges til midlertidige boliger, som i øvrigt er med i budgetforliget. Pt. har vi en tomgangsudgift på de midlertidige boliger på i alt 2,9 mio. kr. om året. Altså penge vi alle betaler for ingenting! Ved at samle alle midlertidige boliger på blomstergården vil det samlet set betyde, at vi får 13 ekstra midlertidige boliger til gavn for vores borgere.

Dette scenarie betyder flytning af fem medarbejdere (tre fysioterapeuter og to ergoterapeuter) fra neuro-rehabilitering i Korsør til Slagelse. Vi vil samle kompetencerne for at yde en bedre service for vores borgere. Det kan koste Slagelse kommune dyrt, hvis vi ikke kan tilbyde den specielle genoptræning for borgere med fx hjerneskade. Det er nemlig regionen/sygehuset, der vurderer det. Hvis vi ikke har kompetencerne i kommunen skal vi købe det udenbys, og det er rigtig dyrt.

Det er ærgerligt, at artiklen er så ensidig og journalisten ikke engang ulejliger sig med at kontakte undertegnede eller andre udvalgsmedlemmer for finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag.

Ift. flytning af medarbejdere inden for kommunegrænsen bliver vi nødt til at løfte os i helikopteren og fokusere på, hvad der giver mening og har positiv effekt for borgerne i hele kommunen, end personlig profilering på et faktuelt forkert grundlag.

Inden for beskæftigelsesområdet bliver der eksempelvis flyttet seks medarbejdere fra Slagelse til Korsør på Dahlsvej. Skal det også skabe ligeså meget debat bare med omvendt fortegn?

Det synes jeg ikke. Jeg vil arbejde til gavn for hele Slagelse kommune.

Ali Yavuz (S)
Formand for forebyggelses- og seniorudvalget

Jonsgården 1, Slagelse

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk