16. juli 2020
Der var forleden inviteret til debatmøde om fremtiden med fritidsjob. Arrangementet fandt sted i Multihuset på Ærøvej.
gallery icon

Se billedserie

Der var forleden inviteret til debatmøde om fremtiden med fritidsjob. Arrangementet fandt sted i Multihuset på Ærøvej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De unge vil gerne arbejde - men lommepengejobs er forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De unge vil gerne arbejde - men lommepengejobs er forsvundet

Fritidsjobskonsulenter fra hele Sjælland var forleden samlet i Slagelse, hvor Helhedsplanen – En Fælles Indsats - havde inviteret til diskussion og debat om de udfordringer der er på fritidsjobområdet. Alle deltagerne arbejder til daglig med at finde fritidsjobs til unge fra boligsociale områder.

Slagelse - 09. marts 2020 kl. 12:40
Af Carsten Lysdal & Dorte Abrams
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nye arbejdsregler har skabt udfordringer for arbejdsgiverne. I dag er det meget begrænset, hvad unge må arbejde med, og derfor har flere af de større arbejdsgivere været nødt til at lukke for tilgang af unge, som er undervisningspligtige.

Derfor inviterede Helhedsplanen - En Fælles Indsats - forleden repræsentanter fra Salling Group med i panelet for at tale om fritidsjobs i supermarkeder. Arrangementet løb af stablen i Multihuset på Ærøvej.

En af dem, der var med, var Susanne Leire. Hun er Senior HR Partner i Salling Group med ansvar for at hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Hun har blandt andet haft fokus på at hjælpe unge.

- Vi har simpelthen været nødt til helt at lukke for tilgang af unge, der stadig er undervisningspligtige. Lovmæssigt har udfordringerne været for store. Derfor er vi stoppet med at ansætte unge under 18, der ikke har afsluttet 9. klasse, forklarer Susanne Leire

Salling Group har over 50.000 medarbejdere, hvor Føtex, Netto og Bilka er nogle af de supermarkeder, der tidligere ansatte unge i fritidsjobs.

Må tænke kreativt for at få de unge i jobs

Ozcan Tecer er projektleder for Jobplaneten i Køge. Her har man været nødt til selv at opfinde jobs til unge i de udsatte boligområder. Det var ikke længere muligt at finde lommepengejobs i det private, så de fik med hjælp fra Køge Kommune mulighed for at skabe jobs i kommunen, hvor kommunen på den måde står som arbejdsgiver og også ansætter de unge. Det kan være småjobs som oprydning i en daginstitution eller på et plejehjem.

- Målet er at opbygge de unges kompetencer, så de er parate til at arbejde i det virkelige liv efter et halvt år. Vores unge er på en måde ude at lære at arbejde, og vi har haft meget fokus på de skoletrætte unge, siger Ozcan Tecer.

Arbejder på at få ændret regler

HK Handel var også repræsenteret i panelet. Henriette Bjerg Mahrt, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK, talte om unges sikkerhed i job. Hun fortalte, at man i HK Handel bruger meget krudt på de unge, ligesom man lige nu forsøger at arbejde politisk på at ændre reglerne, så flere unge kan få mulighed for fritidsjobs.

- Vi skal ikke sænke beskyttelse af de unge, men vi vil gerne forsøge at gøre det muligt for unge at have et arbejde. Vi har lavet nogle udkast til forslag, så detail og industri igen kan ansætte skolepligtige, fortalte Henriette Mahrt.

I dag er det meget begrænset, hvad unge, der stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejde med. Reglerne er til for at sikre, at arbejdet ikke er farligt for deres sikkerhed og sundhed. Det gælder i forhold til maskiner, farlige stoffer og materialer og fysisk belastende arbejde.

Arbejdstiderne gør det dog også svært at ansætte de unge. Som det er nu, må en skolepligtig ung mellem 13 og 17 år kun arbejde to timer på en skoledag, så det er mest i weekenden, en arbejdsgiver kan bruge de unge. I alt må en ung, der er omfattet af undervisningspligten, arbejde 12 timer på en uge, hvor de også går i skole.

Der er brug for mange flere unge avisbude

En virksomhed, der imidlertid stadig ansætter unge, er FK Distribution. De var med på netværksmødet for at gøre reklame for deres virksomhed.

Her mangler de nemlig unge mennesker til at dele aviser og reklamer ud. FK Distribution er den største arbejdsplads i Danmark for unge med knapt 10.000 unge ansat, og de mangler hele tiden omdelere, lød det.

- Det er et fleksibelt job, og her er plads til alle typer. For mange unge er det deres første job, men det er også et springbræt til det næste. De lærer at passe et arbejde, at tage ansvar og få en følelse af at bidrage til samfundet, beskrev Louise Regaard, som er distributionsleder i Nordsjælland.

Skal igen være attraktivt

Ifølge FK Distribution er der rigtig mange gode grunde til at blive omdeler. Det hævdes, at tidligere avisbude ender med at tage længere uddannelser, får højere lønninger og flere lederjobs, dyrker mere sport og får sågar flere børn. Men alligevel har virksomheden svært ved at tiltrække de unge. Derfor opfordrede de netværket til et samarbejde.

Det handler ifølge FK Distribution i høj grad om at tale om uddelerjobbet på en måde, så de unge bliver interesserede. Jobbet som avisbud har nemlig desværre fået et dårligt ry, og mange unge ser jobbet som hårdt og dårligt lønnet, ligesom det ikke er så prestigefyldt som andre jobs.

Netværksgruppen endte med at nedsætte et udvalg, der skal samarbejde med FK Distribution, så flere unge fra udsatte områder kan komme i gang med at dele reklamer og aviser rundt.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk