24. august 2019
I tre dage er S/S Skjelskør på besøg i den havn, der frem til 1962 var udgangspunkt for dens sejlads til Omø og Agersø. Foto: Per Vagnsø
gallery icon

Se billedserie

I tre dage er S/S Skjelskør på besøg i den havn, der frem til 1962 var udgangspunkt for dens sejlads til Omø og Agersø. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dampfærge er tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dampfærge er tilbage
Slagelse - 17. juli 2019 kl. 09:03
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens alle venter på, at byens faste udflugtsskib, Skjelskør V, kommer i gang i nyt regi, er der i disse dage mulighed for at komme på udflugt med passagerdampskibet S/S Skjelskør, som nu til dags er hjemmehørende i Frederikssund, men som kender det lokale farvand ved Skælskør ud og ind. Skibet sejlede frem til 1962 mellem Skælskør og Omø/Agersø.

Efter omkring 15.000 ture var det slut. S/S Skjelskør skulle hugges op og blev sejlet til et værft for at ende sine dage som skrot.

Så var der nogle, der syntes, at det ville være både synd og skam. De stiftede Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse for at redde skibet, og det lykkedes dem at samle 13.000 kroner, som de kunne købe det for af ophuggeren.

- Ophuggerende lod den ligge, indtil foreningen var stiftet og pengene samlet ind, fortæller Kirsten Pontoppidan, som i dag har titel af noget så fornemt som korresponderende reder. Hun har det øverste ansvar for skibet, som en forening med omkring 250 medlemmer, hvoraf 30 er aktive, sørger for at holde vedlige. Skibet er det eneste, foreningen værner om.

S/S Skjelskør sejler normalt ture på Roskilde Fjord, og Skælskør er andet stop på en længere sommertur, som i weekenden bragte besætningen til dampskibstræf i Flensborg

Nede i maskinrummet kan to unge fyrbødere berette, at skibet kan nå en hastighed af omkring seks knob i timen. Det svarer til godt 11 kilometer i timen.

- Men man kan nok nå op på syv knob. Ned ad bakke, i medvind og med hjemve, spøger 19-årige Ole-Emil Lindkilde, der passer dampmaskinen og fodrer den med stenkul sammen med 15-årige Tobias Sonne. De er arveligt belastede, for de har begge forældre med interesse for damptog.

- Det er det tekniske og det historiske, der er interessant, siger Ole-Emil.

- Og det er god, gammeldags mekanik, tilføjer Tobias.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk