13. december 2019
4000 dåser slippes løs og skal nu kæmpe om førstepladsen. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

4000 dåser slippes løs og skal nu kæmpe om førstepladsen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dåseræs: Vinderdåser kom tidligt i udbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dåseræs: Vinderdåser kom tidligt i udbrud
Slagelse - 11. august 2019 kl. 14:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det traditionelle Harboe Dåseræs trak i år rekordmange tilskuere - ikke mindst fordi det skete i umiddelbar forlængelse af Matador-dagen. Klokken 13 kunne Lions oplyse, at der var totalt udsolgt af de 4000 lodder til dåseræset, og så kunne løjerne begynde.

Som bekendt er startstedet afhængig af den aktuelle vandgennemstrømning, og lørdag blev dåserne sluppet løs ved biblioteket tæt på Norvejen.

Strømmen gik nemlig i udadgående retning, og der var godt gang i den. Fra dåserne ramte vandet, og den første kom i mål, gik der vel under syv minutter.

Sjællandske flugte opløbet på nærmeste hold og kunne se fire dåser, der ret tidligt gik i udbrud. De holdt hele vejen i mål og blev behændigt fisket op af byrådsmedlem Anders Kofoed (V).

Vinderdåsen havde nummer 0674 - og den var købt af Dorte Feldberg fra Slagelse, der strålede som en sol ved budskabet om førstepræmien på 10.000 kroner. Andenpræmien blev nummer 3799, hvilket udløste 7500 kroner. Tredjepræmien blev dåse nummer 0694, hvilket blev præmieret med 5000 kroner, og endelig var fjerdepræmien varer for 2500 kroner fra Harboe - den blev vundet på nummer 3811.

Lions takkede for den store deltagelse, hvor overskuddet går til velgørende arbejde i lokalområdet - blandt andet uddeling af julepakker til trængende børnefamilier. Sidste år blev der uddelt 28 pakker med alt, hvad der hører dejlig julemad til.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk