11. december 2019
Der er nu håb for en bedre mobildækning på Omø. Telenor har justeret på deres mast på Agersø og i Lohals. Arkivfoto
Der er nu håb for en bedre mobildækning på Omø. Telenor har justeret på deres mast på Agersø og i Lohals. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dårlig mobildækning har store konsekvenser på Omø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dårlig mobildækning har store konsekvenser på Omø
Slagelse - 24. juli 2019 kl. 08:37
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark har i øjeblikket i omegnen af 10.000 telemaster, og flere kommer løbende til. På Omø ser de gerne, at en af de kommende telemaster bliver sat op på øen så hurtigt som muligt for at afdække et tilbagevendende problem med dårlig mobildækning. Den nærmeste telemast til Omø står på Agersø og er ejet af Telenor, der også har en telemast stående i Lohals på Langeland. TDC har tilsvarende en telemast på Stigsnæs og ved Nordstrand på Langeland.

- Vi oplever ofte, at vi i perioder ingen opkald får, og så pludselig får vi en besked om, at vores telefonsvarer er fuld af beskeder, som vi har svært ved at høre på grund af knas og støj på linjen, fortæller David Linnebjerg, der sammen med sin kone Camilla Linnebjerg, er forpagtere af Restaurant Perlen og Perlehytterne.

Og ikke kun David Linnebjerg oplever problemer med mobildækningen på Omø, hvor det i følge Dorthe Winther, der er formand for sammenslutningen af Danske Småøer samt Omø Beboerforening, er blevet et kendt syn at se ansatte i hjemmeplejen stå at vifte med deres telefoner på havnen for at få signal, så de kan få adgang til for eksempel deres kørelister.

I begyndelsen af juli var en forsinket sms desuden et forvarsel om, hvor galt det kan risikere at gå på grund af den dårlige dækning.

- Jeg fik en sms klokken 18.20, og jeg fik hurtigt den gule jakke på og kom af sted, fortæller Keld Berth, der er brandfoged i Slagelse Kommune og frivillig i det lokale beredskab på Omø, der træder til i akutte situationer, mens redningshelikopteren er på vej til øen.

- Jeg undrede mig godt nok over, at jeg var den første til at hente vores taske med førstehjælpsudstyr, da jeg ikke bor tættest på, og da jeg ringede til en af de andre, som jeg altid gør, sagde han, at jeg var fire timer for sent på den, siger Keld Berth, der da han kiggede efter, kunne se, at den sms, som han havde modtaget klokken 18.20 var sendt klokken 13.33.

I det pågældende tilfælde havde to andre ud af et frivilligt team på ni heldigvis fået beskeden og handlet på den aktuelle situation.

- Det er jo en katastrofe, hvis der sker noget, og vi ikke reagerer, fordi vi ikke har modtaget en sms på grund af dårlig dækning, siger Keld Berth, der er ked af, at et system, der har været med til at skabe tryghed på Omø nu tilsyneladende er sårbart.

Hos både Telenor og TDC anerkender man problemet og årsagen til det.

- Det er rigtigt, at vi har en mast på Agersø, der både dækker Agersø og Omø. Her vil de brugere, der er tættest på masten, opleve den bedste dækning, siger Charlotte Mygind, der er Senior kommunikationskonsulent hos Telenor Danmark.

- Der er ikke noget, vi ønsker mere end at levere en god dækning til vores kunder. Vi har derfor taget fat i vores netværksleverandør her til middag (tirsdag, red.) og bedt dem om at ændre lidt på antennen på Agersø, så 4G kan række lidt længere og give bedre trafik på 4G. Desuden har vi også fået skruet lidt mere op for vores mast i Lohals, der muligvis også kan hjælpe lidt med dækningen på syd/øst-Omø, lyder det videre fra Charlotte Mygind, der håber, at beboerne på Omø allerede kan mærke en forbedring i dækningen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk