27. september 2021
Muslimske gravsteder på lokal kirkegård vækker delte meninger. Mange hylder mangfoldigheden, mens andre kalder det »særbehandling«.
gallery icon

Se billedserie

Muslimske gravsteder på lokal kirkegård vækker delte meninger. Mange hylder mangfoldigheden, mens andre kalder det »særbehandling«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF’er tordner mod muslimske gravsteder: - Det bliver en sag for ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF’er tordner mod muslimske gravsteder: - Det bliver en sag for ministeren

Mens borgere og særligt herboende muslimer hylder, at sidstnævnte nu får separat afdeling på lokal kirkegård i Slagelse, forarges Dansk Folkeparti på Christiansborg. Det her bliver en sag for ministeren, lyder det fra partiets næstformand, Morten Messerschmidt.

Opdateret 25. juli 2021 kl. 21:25
Slagelse - 24. juli 2021 kl. 09:50
Af Carsten Lysdal
arrow Læs også: Klar med gravpladser: Muslimer får nu deres eget område på lokal kirkegård

Et grønt lys til muslimske gravsteder på den lokale Sct. Peders Kirkegård i Slagelse deler vandene.

Mens de positive kommentarer strømmer ind på Sjællandske Slagelses Facebook-side, efter avisen forleden beskrev, at ønsket om at etablere en separat krog for muslimer nu er blevet opfyldt, vækker historien ikke underligt panderynker på Dansk Folkepartis kontorer på Christiansborg.

Ifølge næstformand og folketingsmedlem Morten Messerschmidt synes det endnu engang som et knæfald for islam.

- Det er ikke længe siden, der var en sag med en moské i Slagelse, og dette er endnu en islamisk markering i det offentlige rum. Endnu et område, hvor de kan skille sig ud. Det er simpelthen ikke i orden, siger Morten Messerschmidt.

Det er først og fremmest menighedsrådet, der har budt ind med et ledigt område, mens provstiudvalget og dermed Roskilde Stift har godkendt ansøgning og indstilling om at tage - indtil videre - 300 kvadratmeter i brug på kirkegården. Her vil gravpladser udtages, efterhånden som man får brug for dem, lød det forleden fra kirkegårdsleder Bent Nielsen, som ikke ser noget odiøst i tiltaget.

- Det har hele tiden været sådan, at alle uanset trosretning kan blive begravet på en kirkegård. Men nu får de et særligt område af kirkegården, beskrev han i Sjællandske forleden.

Ønsker kortlægning

Ifølge Morten Messerschmidt viser godkendelsen dog, at muslimer får endnu en mulighed for at være sig selv.

- De vil ikke være en del af det omgivende samfund. Men hvis man bosætter sig i Danmark med en folkekirke, så må man acceptere hele pakken, der følger med. Det er blandt andet at blive begravet på samme vilkår som alle andre, siger han.

Flere muslimske foreninger har i nogle år ønsket at få etableret gravpladser lokalt i Slagelse. Tidligere har de måttet til eksempelvis Brøndby, hvis de ville stede en død til hvile efter traditionelle, muslimske forskrifter.

- Men det er og bliver bekymrende, at der skal være denne særbehandling, siger Morten Messerschmidt, der ønsker en kortlægning af, hvor mange steder i landet det er tilfældet med muslimske gravsteder.

Han vil dermed tage sagen op med kirkeminister Joy Mogensen (S).

SF: »Den bedste løsning«

Ifølge SF's Jørgen Grüner, lokalpolitiker i Slagelse Kommune, er det en god løsning, man er nået frem til.

Han bemærker i den forbindelse, at han netop nu mener, at alle behandles ens.

- Vi begraves sammen, og vi behøver ikke dele op i muslimske, katolske, protestantiske og jødiske kirkegårde. Det kan godt være, at muslimer har en afdeling, men det har vi andre jo på sin vis også, siger SF'eren, der ikke kan følge den harme, sagen vækker hos Dansk Folkeparti.

- Det er helt klart den bedste løsning, at det er kirkegården selv, der står for det her. På en måde viser vi også respekt for skikke, siger han.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk