22. september 2019
Klarskovgaard dannede rammen om det første af to budgetseminarer for byrådet. Et seminar der blev afviklet, før man kendte udfaldet af kommuneaftalen. Arkivfoto
Klarskovgaard dannede rammen om det første af to budgetseminarer for byrådet. Et seminar der blev afviklet, før man kendte udfaldet af kommuneaftalen. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF-politiker: Budgetseminar var spild af tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-politiker: Budgetseminar var spild af tid
Slagelse - 12. september 2019 kl. 06:33
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det var spild af tid og skatteborgernes penge. Der blev efter min opfattelse ikke oplyst noget, som vi ikke kunne have taget på et almindeligt møde en aften eller eftermiddag.

Det mener Ann Sibbern fra Dansk Folkeparti om det budgetseminar, det første af to planlagte, som blev afviklet torsdag og fredag på Klarskovgård. Mødet sluttede stort set samtidig med at regeringen og kommunerne blev enige om, hvor mange ekstra penge kommunerne får tildelt til næste år, så deltagerne havde ikke rigtig nogen rettesnor med hensyn til kommunens indtægter at forholde sig til.

- Jeg mener slet ikke, at det er nødvendigt med to budgetseminarer med overnatning. Desuden var borgmesterens oplæg til budget først kommet få dage før seminaret, så grupperne havde ikke kunnet nå at drøfte det, siger Ann Sibbern, der kun deltog i den del af seminaret, som foregik torsdag eftermiddag.

- Men efter hvad jeg har hørt fra andre, gik jeg bestemt ikke glip af noget, siger Ann Sibbern.

Borgmester John Dyrby Paulsen (S) mener bestemt ikke, at der var tale om tidsspilde.

- Der blev jo blandt andet givet en grundig orientering om det vi står overfor på de udfordrede områder som handicap, det særlige børneområde og beskæftigelsesområdet. På det sidste område skal vi skaffe penge til et stigende antal førtidspensionister, siger John Dyrby Paulsen.

Der også fortæller, at han orienterede om det store projekt på stadion, som den borgerlige fløj ikke ser med den store begejstring på. Et projekt der i øvrigt vil blive præsenteret i dag.

Borgmesteren oplyser videre, at forvaltningen arbejder videre og kommer med oplæg til politikerne forud for det sidste budgetseminar, der afvikles i starten af oktober.

Kommuneaftalen giver kommunerne 2,2 milliarder kroner ekstra til den kommunale serviceramme.

- Det er ikke så slemt, som jeg havde frygtet, men heller ikke så godt, som jeg havde håbet, siger borgmesteren om aftalen.

Hvad tallene betyder for Slagelse er der endnu ikke klarhed over, men det vil der komme i løbet af meget kort tid.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk