13. juni 2021
Den nye hurtigfærge »Lilleør«, der skal sejle mellem Aarhus og Samsø, med plads til 300 passagerer og 75 cykler og dens pris på mellem 35 og 40 mio. kr. bliver brugt som pejlemærke i projektet med en cykelfærge mellem Korsør og Nyborg. Foto: Samsø Rederi
Den nye hurtigfærge »Lilleør«, der skal sejle mellem Aarhus og Samsø, med plads til 300 passagerer og 75 cykler og dens pris på mellem 35 og 40 mio. kr. bliver brugt som pejlemærke i projektet med en cykelfærge mellem Korsør og Nyborg. Foto: Samsø Rederi
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelfærge søges søsat via nyt udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Cykelfærge søges søsat via nyt udvalg

Villum Christensen (LA) beder om at få økonomiudvalget til at bakke op om cykelfærgen, efter han fik nej i erhvervs- og teknikudvalget. Anne Bjergvang (S) foreslår cykelsti udvendig på Storebæltsbroen.

Slagelse - 05. maj 2021 kl. 06:46
Af Helge Wedel
arrow Læs også: Tredje gang er måske lykkens gang for cykelfærgen

Formand for erhvervs- og teknikudvalget Villum Christensen (LA) søger nu at trække cykelfærgeprojektet fra Korsør Erhvervsforening fri af den politiske grundstødning, der var en realitet, da hans udvalg bestående af Anne Bjergvang (S), Henrik Brodersen (DF) og Anders Kofoed (V) afviste, at kommunen skal involveres i at få oprettet en færgerute mellem Korsør og Nyborg grundet den stigende cykelturisme og besvær med at få plads til og få tungt lastede cykler med på DSBs tog. Udvalgsmedlem Flemming Erichsen (S) var fraværende.

- Mit ønske er, at økonomiudvalget tager stilling til, om kommunen skal bakke op om projektet og stå bag en henvendelse til transportministeriet m.h.p. at afsøge mulighederne for at finde finansiering i de relevante infrastrukturpuljer. Jeg finder, at etableringen af en cykelfærge vil kunne skabe en tiltrængt vækst og udvikling i forretningslivet i Korsør indre by, lyder argumenterne fra Villum Christensen for at få økonomiudvalget til at drøfte sagen.

Udvendig cykelsti på bro

Det socialdemokratiske udvalgsmedlem Anne Bjergvang bekræfter, at hun ikke tror på cykelfærgeprojektet, men at det er helt fint, at hendes partifælle og borgmester John Dyrby Paulsen søger at løfte cykelfærgeprojektet videre via møde med formanden for Korsør Erhvervsforening Jacob Stryhn.

- Borgmesteren må holde alle de møder han vil, men det rokker ikke ved, at jeg ikke tror på, at cykelfærgen kan realiseres. Jeg tror også, at mange cyklister vil foretrække toget, når det blæser, og der er bølger på Storebælt, siger Anne Bjergvang. Hun ser mere mening i en cykelbus eller en udvendig cykelsti på Storebæltsbroen.

- Mange har smilet af min idé om en udvendig cykelsti på Storebæltsbroen, men jeg mener faktisk, at det kunne blive noget af en attraktion, som ville trække rigtig mange til og understrege den grønne og miljørigtige oplevelses- og turismeindustri, siger Anne Bjergvang. Hun tilføjer, at brugen af en udvendig cykelsti på Storebæltsbroen skulle ske under kontrollerede forhold og næppe om natten. Lidt at sammenligne med Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro.

Vanvittig idé

Udvalgsmedlem for Dansk Folkeparti Henrik Brodersen har her i Sjællandske beskrevet cykelfærgen, som en fuldstændig vanvittig idé, der ikke har gang på jorden, fordi det vil kræve mindst to færger til omkring 150 mio. kr. plus drift, hvis cykelfærgen skal være et reelt alternativ til togene. Også Henrik Brodersen pegede på cykelbusser.

Formand for Korsør Erhvervsforening Jacob Stryhn udtrykte i tirsdagsudgaven af Sjællandske ærgrelse over det rungende nej fra erhvervs- og teknikudvalget.

- Vi ser det først og fremmest som en statslig opgave at drive en sådan færgerute, men søgte at få kommunen med, fordi ideen også var at booste centrum af Korsør, hvor færgen skal lægge til ved Havnearkaderne, mens den om sommeren eventuel først kunne have rundet Halsskov Havn, forklarede Jacob Stryhn.

Prøv ideen af

Borgmester John Dyrby Paulsen finder ideen med en cykelfærge spændende og ikke mindst et stort plus for Korsør.

- Det er klart, at en mulig cykelfærge ikke skal være finansieret af kommunen, men man kunne for nok ikke særlig mange penge via en leaset færge prøve ideen af over et par år for at se, om der var opbakning til færgeruten, siger John Dyrby Paulsen forud for sit møde med erhvervsforeningens formand.

Cykelturister hele året

Af de 1,7 millioner cykelturister i Danmark i 2017 cyklede 800.000 i sommersæsonen, 700.000 i forårs- og eftersæsonen og sidst 200.000 i vintersæsonen. I 2019 blev der ifølge erhvervsforeningen solgt 13.635 cykelbilletter mellem København og Odense.

arrow Ren dansk cykelfærge får et problem mindre
11. maj 2021 kl. 09:11 Opdateret: kl. 09:33
arrow Cykelfærge stødt på grund i politisk udvalg
04. maj 2021 kl. 06:40 Opdateret: kl. 18:38
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk