25. marts 2019
Jens Veggerby, der ses her i midten, glæder sig til at opleve Tour de France i Danmark, og han håber, at tour'en på Storebæltsbroen igen åbner for andre store sportsarrangementer som for eksempel cykelløbet Aarhus-København.
Jens Veggerby, der ses her i midten, glæder sig til at opleve Tour de France i Danmark, og han håber, at tour'en på Storebæltsbroen igen åbner for andre store sportsarrangementer som for eksempel cykelløbet Aarhus-København.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelarrangør: Håber touren trækker motionssport til broen igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelarrangør: Håber touren trækker motionssport til broen igen
Opdateret 21. februar 2019 kl. 11:59
Slagelse - 21. februar 2019 kl. 11:12
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når 2. etape af Tour de France i 2021 skal køres hen over Sjælland med Storebæltsbroen som sidste del af etapen med mål i Nyborg, så sættes der igen fokus på, om broen kan bruges til sports- og motionsarrangementer. Den tidligere professionelle cykelrytter Jens Veggerby, der står bag firmaet Veggerby Sport & Kultur, som blandt andet arrangerer cykelløbet Aarhus-København, håber at der igen bliver åbnet for store løb over Storebæltsbroen.

arrow Læs også: Motions-cykelløb i Odsherred det hårdeste på Sjælland

- Det er kæmpestort, at Tour de France kommer til Danmark, så jeg er glad for, at der er sagt ja til, at rytterne kan køre på Storebæltsbroen, for det er det eneste rigtige i vores land, som ikke kan byde på bjerge men til gengæld har vi vores mange broer, siger Jens Veggerby.

- Men jeg forstår ikke argumenterne for, at vores cykelløb Aarhus-København har fået afslag på at køre over broen med argumenter om, at vi er et privat firma, der så tjener penge på offentlige veje og at man ikke kan lukke så vigtig infrastruktur på grund af et sportsarrangement. Tour de France er også privat, og den begivenhed vil lukke broen helt ned, siger Jens Veggerby.

- Danmark er et cykelland med verdens bedste cyklister, så det giver ikke meget mening, at vi ikke kan køre Danmarks største cykelløb Aarhus-København over Storebæltsbroen hvert tredje år. Jeg tror bare, at vi skal have en mere sportsvenlig transportminister, så vi krydser fingre for, at vi kommer med i slipstrømmen på Tour de France og får tilladelse til at køre på over broen igen, siger Jens Veggerby.

Storebæltsbroen udgør næsten 20 kilometer af 2. etape af tour'en i Danmark, og den skal nok blive en udfordring også for de professionelle cykelryttere, der er vant til at køre i Europas høje bjerge.

- Hvis der er den der hårde side-modvind, som du også kan mærke, når du kører i bil, så kan du let forestille dig, hvor sejt og udsat det må være at cykle. Det skal nok blive et spændende skue lige inden målet, siger Jens Veggerby.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk