21. september 2021
Foto af Magnus Stendorf (tv.) og Jakob Albrekt Hansen. Med firmaet Albrekts forventer de en årlig omsætning på 2,5 millioner i 2022. Foto: Albrekts
Foto af Magnus Stendorf (tv.) og Jakob Albrekt Hansen. Med firmaet Albrekts forventer de en årlig omsætning på 2,5 millioner i 2022. Foto: Albrekts
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona satte ekstra skub i nystartet firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Corona satte ekstra skub i nystartet firma

Firmaet Albrekts i Slagelse er på mindre end to år gået fra virksomhedsstart til millionomsætning. Hårdt arbejde, flid og god markedsføring har været nøglen, peger en af stifterne på.

Slagelse - 31. juli 2021 kl. 07:57
Af Rasmus Lauge Hansen

- Vi kiggede på hinanden og sagde: »Det gider vi ikke mere«, og så startede vi vores egen virksomhed.

Sådan fortæller Magnus Stendorf om fødslen af virksomheden Albrekts, som på mindre end to år er gået fra et ukendt firma startet af to mænd i starten af deres 20'ere, der aldrig havde prøvet at pudse vinduer til et firma med en årlig omsætning på godt halvanden millioner kroner.

De forventer tilmed en årlig omsætning på 2,5 millioner i 2022.

Forinden Jonas Albrekt Hansen og Magnus Stendorf begyndte at gøre karriere som vinduespudsere, fliserensere og algebehandlere, arbejdede de som butikansatte.

Efter de havde besluttet sig at opsige deres job som butiksansatte, begyndte de at arbejde på at starte virksomheden op.

Økonomien hang ikke sammen

Forretningen var dog ikke indbringende de første fire måneder, forklarer Magnus Stendorf. De havde nemlig undervurderet de faste udgifter, som hører med til at have virksomhed, der pudser vinduer.

- Det hang slet ikke sammen. Vi brugte hver en krone på de absolut mest nødvendige udgifter, siger han.

Startede lige før corona

Opstarten af virksomheden skete for alvor 1. september 2019. Det er godt seks måneder inden statsminister Mette Frederiksens mindeværdige pressemøde, hvor hun meddelte, at regeringen så sig nødsaget til at lukke landet ned på grund af coronavirus.

Alle arbejdspladser blev opfordret til at sende medarbejdere hjem, hvis det var muligt.

Magnus Stendorf kan tydeligt huske, hvor han sad den 11. marts 2020. Magnus Stendorf og medstifter Jonas Albrekt Hansen havde netop afsluttet en stor opgave for en kunde.

De besluttede sig derfor for at tage på ferie til Fyrstendømmet Monaco. Han husker, at de blev bekymrede for, hvordan det ville gå virksomheden efter statsministeren meddelelse.

- Vi droppede alt indvendig vinduespudsning, og det gjorde vi tabte en stor del af vores omsætning, forklarer Magnus Stendorf.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Magnus Stendorf pudser vinduer. Han fortæller, at det har været en god ide at tilføje fliserens som en del af deres ydelser. Foto: Albrekts

Starten på coronakrisen betød, at mange virksomheder var på usikker grund. For mange virksomheder gjaldt det i højere grad om at overleve end at fortsætte en eventuel fremgang. Det var dog ikke det, som Albrekts oplevede. Magnus Stendorf vurderer, at krisen var med til at give virksomheden et ekstra skub i den rigtig retning.

- Mange har været sendt hjem, hvor de har kunnet lægge mærke til hjemmeprojekter, som de tidligere har udskudt, siger han.

Det betød altså en fremgang for virksomheden, at hjemsendte arbejdere gerne ville have et pænere hjemmekontor.

Magnus Stendorf mener, at man i dag kan kalde virksomheden en succes. Det skyldes, at de stadig får flere nye kunder sammenlignet med deres konkurrenter. Han mener, at deres fokus på markedsføring er en af grundene til virksomhedens fremgang. Her har de nemlig ramt et hul i markedet, forklarer Magnus Stendorf.

- Der er mange firmaer, som stadig erhverver sig nye kunder på baggrund af snakken over hækken. Vi har i stedet haft en klar strategi for, hvordan vi skulle markedsføre virksomheden online og på de sociale medier, siger han.

Udbetaler ikke løn

Selv med den store stigning i omsætning, vil stifterne ikke udbetale løn til sig selv endnu. Det var ellers planen for de to stiftere, at de skulle begynde at få løn for deres arbejde indenfor 12 måneder.

- Det er sjovere at smide det i markedsføring, da forretningen kan blive større, siger han og fortæller, at de regner med, at de kan udbetale løn for sig selv indenfor de næste seks måneder.

Til andre der går med samme tanke har en godt råd. Man skal ikke være bange for at bruge penge.

- Det er dyrt at starte sin egen virksomhed, så det er vigtigt at være klar til at smide nogle penge i projektet. Når man er i gang, handler det om at give den gas og arbejde hårdt, afslutter han.

Albrekts udgiver løbende guides til alt fra vinduespudsning til fliserens, som kan læses på deres hjemmeside.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk