14. november 2018
Cirkus Arena håber, det vil modtage en økonomisk kompensation fra Folketingets politikere, når de ikke længere må have elefanter i cirkus.
Cirkus Arena håber, det vil modtage en økonomisk kompensation fra Folketingets politikere, når de ikke længere må have elefanter i cirkus.
Foto: Preben Madsen / Media Næstved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cirkus Arena om forbudte elefanter: 'Vi håber på økonomisk kompensation'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cirkus Arena om forbudte elefanter: 'Vi håber på økonomisk kompensation'
Slagelse - 14. august 2018 kl. 08:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden tilbød Knuthenborg Safaripark at tage mod Cirkus Arenas tre elefanter, som cirkusset har besluttet at sende på pension efter denne sæson 2018.
Det skete efter en politisk aftale, der ligger op til, at elefanter, søløver og zebraer skal være forbudt i cirkusteltet.
Men det bliver langt fra en gratis omgang for Cirkus Arena, der har investeret flere millioner i de store savannedyr.
Det skriver DR Sjælland.

Derfor håber nordens største cirkus også, at de vil modtage en økonomisk kompensation fra Folketingets politikere.
- Man skal huske på, at vi har investeret rigtig mange millioner af kroner i anlæg til elefanterne, så vi kunne overholde de regler, som politikerne tidligere har lavet for, hvordan man må holde dyr i Danmark og i cirkus. Så er det jo ret og rimeligt, at når det er lovgiverne, der forbyder brugen af elefanter, at der så følger noget politisk kompensation, lyder det fra turnechefen i Cirkus Arena, Klaus Jochumsen til DR Sjælland.

Han sammenligner Cirkus Arenas situation med regeringens inddragelse af jord i landbruget eller af folks huse, når der skal bygges motorveje eller lignende.

DF: 'Vi er ved at undersøge sagen'Dyrevelfærdsordfører Karina Due (DF) understreger, at Miljø- og Fødevareministeret er i fuld gang med at undersøge muligheden for økonomisk kompensation til Cirkus Arena - hvis det kan lade sig gøre.

- Ministeriet er i gang med at undersøge alt det juridiske omkring det her. For som det ser ud lige nu, er elefanterne Cirkus Arenas ejendom. Den kan vi jo ikke bestemme over. Men vi håber og forventer, at vi kan ekspropriere elefanterne, således de bliver statens ejendom. Så kan vi bestemme, hvad der skal ske med dem. Vi er ved at undersøge, om vi kan ekspropriere dem, eller om vi er nødt til at tale til Cirkus Arenas samvittighed, lyder det fra Karina Due (DF) til DR Sjælland, og mener, at hvis Folketinget ikke kan give en økonomisk erstatning til cirkusset, så må de overtale dem til at frivilligt aflevere elefanterne.

Ifølge hende er det vigtigt, at processen omkring elefanterne bliver gjort på den rigtige måde, når elefanterne skal "ekspederes ud af manegen". Derfor vil en plan om elefanternes fremtid tidligst ligge klar om et halvt år.
Knuthenborg er det bedste tilbudPå trods af, at Cirkus Arena snart må vinke farvel til deres store elefanter, er tilbuddet om, at Knuthenpark Safaripark vil tage imod de afrikanske dyr, blevet taget godt imod af turnechef Klaus Jochumsen i Cirkus Arena.

- Det var i hvert fald et kærkomment opkald, jeg modtog fra Christopher Knuth fra Knuthenborg Safaripark. Det er en god løsning. Jeg kan se, det er et godt forslag, og nu sammenligner jeg med andre løsninger, der er kommet på banen, siger han.

Et af foreslagene fra Folketinget har blandt andet lydt, at elefanterne skulle sættes ud på en dansk øde ø.

Og det er bestemt ikke en god løsning, mener turnechefen i cirkusset.
- Jeg ved ikke hvilken øde ø, de tænker på, men de har nok glemt i sommervarmen, at der også bliver frostvejr, og det bliver en langsom død for elefanterne at sætte dem ud på en øde ø. Man skal jo huske på, at de kommer oprindeligt fra Afrika, lyder det fra Klaus Jochumsen, som fortsætter:

- En anden løsning, der er blevet foreslået, er fra Karina Due fra Dansk Folkeparti i Folketingssalen, at man kunne lave et samarbejde med Randers Regnskov. Men Randers Regnskov består som bekendt af tre glashuse, og en elefant i et glashus. Ja, så kan man godt regne ud, hvordan det kan ende, siger han.

Det sidste forslag har være et refugie i det sydlige Frankrig. Men tidshorisonten for at få elefanterne til Frankrig er uvist, da refugiet er langt fra færdigbygget.

Hvor elefanterne kommer til at "gå på pension" er dog stadig ikke besluttet, da ingen forhandlinger er på plads endnu.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk