17. november 2019
Budgetaftalen blev indgået tirsdag efter et budgetforløb, hvor hele byrådet sad med ved forhandlingsbordet indtil en time før deadline. Nu sendes aftale i høring. Det samme gør forslag fra Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Budgetaftalen blev indgået tirsdag efter et budgetforløb, hvor hele byrådet sad med ved forhandlingsbordet indtil en time før deadline. Nu sendes aftale i høring. Det samme gør forslag fra Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem fik hvad han ønskede og sikrede budgetaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem fik hvad han ønskede og sikrede budgetaftale
Slagelse - 23. oktober 2019 kl. 06:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et smalt politisk flertal står bag underskrevet budgetaftale i Slagelse. Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vil ikke være med.

arrow Læs også: Budget uden arbejdsglæde: Medarbejdere bekymrer sig

Den snævrest mulige kreds af underskrivere, idet højrefløjen ikke er med, indbefatter Socialdemokratiet, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten i form af Thomas Clausen.

Han var ikke med i sidste års aftale og har i denne omgang fået en hovedrolle - i hvert fald helt til sidst - idet han reelt er politikeren, der sikrer et flertal på netop 16 ud af byrådets 31 medlemmer.

Han indrømmer i forbindelse med indgåelsen af budgetforliget tirsdag, at havde Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre været med, så havde han vinket farvel.

- Så havde jeg jo ikke fået så meget af det, jeg har ønsket, konstaterer Thomas Clausen, som med et smil gennemser aftalens mange punkter.

Den indeholder en »buffer« på seks millioner kroner til området for førtidspensioner, der er en del af det beskæftigelsesområde, hvor han selv agerer udvalgsformand, samt minimumsnormeringer i kommunens institutioner.

Der skal således ansættes flere pædagoger og hænder til egnens yngste borgere.

- Her kommer der et supplement til den finanslov, der ventes senere på året, siger Thomas Clausen, der tidligere har fået støtte til forslaget om at ansætte én pædagog hver måned.

- Den model bliver det nok ikke. Men der skal ansættes flere, siger han med henvisning til de ekstra to millioner kroner i 2020 voksende til otte millioner kroner i 2023.

Forligsparterne imødekommer også Enhedslisten så langt, at brugen af opholdssteder, der er hundedyre, kigges efter med en lup.

Der skal også fokus på familierådgivning, udvikling af forældrekompetencer og en mindre grad af adskillelse, når talen falder på børn i folkeskolen, hvor nogle måske har brug for mere støtte end andre, hvilket i øvrigt er et ønske hele vejen rundt.

På Enhedslistens ønskeseddel var desuden også solceller, oprettelse af op mod 100 småjobs til unge under 30 år, takket være tre millioner kroner, samt et forsorgshistorisk museum ved Autismecenter Vestsjælland ud fra den betragtning, at der i Slagelse i efterhånden mange år - helt fra Andersvænges tid - har været åndssvageforsorg. Det bærer en historie med sig, som er værd at få fortalt, mener Enhedslisten, som således også har fået punktet om småjobs og et sådant museum med i budgetaftalen.

I øvrigt dvæler han ved, at man åbenbart kan strække sig langt, når selv Liberal Alliance og Enhedslisten kan mødes.

arrow Kursen er sat i Slagelse: Budget vedtaget
28. oktober 2019 kl. 21:41 Opdateret: kl. 22:52

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk