22. november 2019
I hidtil hemmeligholdt sms opfordrer byrådsmedlem Villum Christensen (LA) borgmester Stén Knuth (V) til at omgå udbudsregler. Stærkt kritisabelt, siger Venstre. Nonsens, raser Villum Christensen.
I hidtil hemmeligholdt sms opfordrer byrådsmedlem Villum Christensen (LA) borgmester Stén Knuth (V) til at omgå udbudsregler. Stærkt kritisabelt, siger Venstre. Nonsens, raser Villum Christensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsmedlem beskyldes for at opfordre til lovbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsmedlem beskyldes for at opfordre til lovbrud
Opdateret 22. april 2017 kl. 06:10
Slagelse - 22. april 2017 kl. 05:40
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en tid, hvor sigtekornet er rettet mod en angiveligt manipulerende administration hos Slagelse Kommune i sagen om brintbusprojektet i Korsør, giver en hidtil hemmeligholdt sms nu anledning til også at kigge politikere efter i sømmene.

Det skriver Sjællandske lørdag.

arrow Læs også: Beskyldt for at opfordre til lovbrud i sms: Villum går fri

I en sms sendt af byrådsmedlem Villum Christensen (LA) til borgmester Stén Knuth (V) tilbage i februar anklages politikeren for at opfordre til, at konsulentvirksomheden EUE nærmest på forhånd skulle vælges som leverandør i forhold til udarbejdelse af et prospekt - selv om opgaven egentlig skulle sendes i udbud. Opgaven gik i øvrigt ikke til EUE.

- Som borgmester tager jeg stærkt afstand fra at omgå udbudsregler, lyder det fra Stén Knuth, som i et svar til Villum Christensen, der også er formand for erhvervs-, plan- og miljøudvalget, revser LA-politikeren for »håndteringen af spørgsmålet vedr. EUE/David (David Drachmann-Sunne, direktør for EUE, red.) og måden, du ønsker ham valgt som leverandør på«.

I beskeden fra Villum Christensen skriver han, at »hvis jeg kan få Dyrby til at sige ok til, at bedste leverandør vælges (efter udbuddet), er det så ok for dig, at Lone får den besked?«

Med »Lone« refereres til Lone Wenzell, erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør, som for tiden kritiseres for sin håndtering af brintbusprojektet. Blandt andet i ti spørgsmål, som Liberal Alliance ønsker besvaret, hvor både hun og kommunaldirektør Jane Wiis revses.

John Dyrby Paulsen, gruppeformand for Socialdemokratiet, har dog ikke sagt ok til lovbrud, siger han til Sjællandske og gør opmærksom på, at han ikke går ind for kammerateri.

- Det var en aftale, at det skulle sendes i udbud. Jeg husker godt, at Villum spurgte på et tidspunkt, men vi bør ikke udelukke nogen i et udbud, siger han.

Ifølge Venstre er der ingen tvivl om, hvad der opfordres til.

- Den sms kan ikke misforstås, siger Stén Knuth.

Villum Christensen selv er rasende.

- Stén Knuth ved godt, at jeg har sendt ham et svar, hvor jeg skriver, at det er totalt fejllæst. Jeg skriver netop alt dette for at undgå, at vi går uden om reglerne. Jeg vil på ingen måde blande mig i udbuddet og udelukke nogen som helst, siger Villum Christensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk