20. august 2018
Hvem i byrådet sladrede og lækkede fortrolige oplysninger? Det ved ingen efter nu otte måneder. Intet svar i nær fremtid, varsler politiet.
Hvem i byrådet sladrede og lækkede fortrolige oplysninger? Det ved ingen efter nu otte måneder. Intet svar i nær fremtid, varsler politiet.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd politianmeldt for læk: Afgørelse syltes til efter valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd politianmeldt for læk: Afgørelse syltes til efter valget
Slagelse - 14. november 2017 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvornår kan dynen af mistænkeliggørelse løftes fra den del af Slagelse Byråd, der intet har med læk af personlige Helle Blak-oplysninger at gøre?

arrow Læs også: Byråd politianmeldt for brud på tavshedspligt: Politiet opgiver sag

Det ved ingen på stående fod. Ikke engang politiet, som ikke er nået videre og til nogen former for afklaring af spørgsmålet om, hvem der sladrede om SF-politikerens personlige forhold, i forbindelse med at hun blev fyret som leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé for otte måneder siden.

Det viser aktindsigt, Sjællandske har fået i en mailkorrespondance mellem borgmester Stén Knuth (V) og politidirektør Lene Frank, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt give en tidshorisont for en afklaring af sagen. Det kræver, at sagsbehandleren får skabt et overblik over det indkomne materiale, skriver politidirektøren.

Ifølge Lene Frank skyldes syltningen af sagen, at den afsatte efterforsker den seneste tid har været afgivet til bandekonflikt, ligesom vedkommende har fungeret i forhold til drabet på Emilie Meng. Det samme har tilsyneladende været tilfældet for de øvrige, potentielle ansatte, der ville kunne undersøge datamaterialet.

- Vi har ikke haft mulighed for at sætte andre efterforskere af til sagen, beskriver Lene Frank i sit svar til borgmesteren, som dermed indikerer, at en afklaring i hvert fald først vil falde efter valget.

- Jeg nævnte sidst, vi mødtes, at vi ikke ville komme i mål med denne sag i løbet af november måned d.å., og det er fortsat situationen, står der i mailen.

Ærgerligt, mener borgmesteren.

- Dette er jo ikke et »normalt« læk, men et læk til pressen for at skade en person uden rettergang. Det bør politiet have tid til, selv om jeg da selvfølgelig forstår, at det er et ressourcespørgsmål, siger Stén Knuth og indrømmer, at han da gerne havde set en konklusion inden valget.

- Der kan jo potentielt blive valgt et byrådsmedlem ind, som altså godt ved, at vedkommende har brudt tavshedspligten. Det vil sige, at der senere kan blive rejst en sag, hvor valgbarheden sættes på prøve, og det er på ingen måde gavnligt for det arbejde, et nyt byråd skal i gang med, lyder det fra Stén Knuth.

arrow Tidligere byrådsmedlem om læk: - Jeg talte selv for en politisag
13. april 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:55
arrow Utålmodige politikere rykker politiet for svar
24. januar 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 20:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk