23. september 2021
Dette billede viser, at der er gravet en meter jord af på den skrånende grund for at få huset ned i niveau.  Dog ikke nok ifølge grundejerforeningenPrivatfoto
gallery icon

Se billedserie

Dette billede viser, at der er gravet en meter jord af på den skrånende grund for at få huset ned i niveau. Dog ikke nok ifølge grundejerforeningenPrivatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bygherre mener regler overholdes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bygherre mener regler overholdes

Dokumenter fra sagsbehandling viser dog, at Torben Olsen på Højåsen 1 fik foreslået en lavere bygningshøjde af kommunen, som han afslog. Ifølge kommunal sagsbehandler kan kommunen ikke gennemtvinge lavere bygningshøjde, fordi lokalplanen ikke angiver konkrete tal.

Slagelse - 01. juli 2021 kl. 08:32
Af Arne Svendsen

- Bygningshøjden på min grund er udregnet på samme måde, som det er sket på flere andre grunde i området, så jeg overtræder ikke reglerne for området med mit byggeri.

arrow Læs også: Grundejerforening afviser kritik

Det siger Torben Olsen, der sammen med sin kone Dorte står bag byggeriet af det hus på Højåsen 1 i Skælskør, som har givet anledning til vrede i Grundejerforeningen Højåsen og fået foreningen til at indklage Slagelse Kommunes tilladelse til byggeriet for Planklagenævnet.

I grundejerforeningen mener man, at byggeriet er lagt 65 centimeter for højt i forhold til de øvrige huse på det skrånende område. Og det fremgår da også at en mail fra den kommunale sagsbehandler på sagen til Dorte og Torben Olsen, at kommunen mener, at en kotehøjde på 18,20 vil være passende istedet for de 18,70, altså en halv meter højere, end parret har bygget i.

Torben Olsen mener dog, at der er tale om en skæv udregning.

- Tallet 18,20 er kommet ved at lægge højden for nr. 2 sammen med højden for nr. 44 og dele med 2. Men i den beregning er der ikke taget højde for, at der er en vej mellem nr. 2 og nr. 1, det er der ikke mellem nr. 1 og nr. 44. Derfor er afstanden mellem husene ikke ens, hvilket også skal med i beregningen, mener han.

Han henviser videre til en anden byggesag fra Højåsen, hvor daværende Skælskør Kommune har skrevet, at det i hvert tilfælde har været nødvendigt at fastsætte et niveauplan, sædvanligvis som middelværdien af de fire hushjørner.

Det mener han, at han overholder.

Hensyn til naboer

Sagsbehandleren skriver følgende:

- Ifølge lokalplanens §1 fremgår det at: indpasse de nye boliger naturligt i det skrånende terræn ud mod det åbne landskab mod vest, hvilket vil skabe en plateaueffekt for området, og det er her at Slagelse Kommune vurderer, at plateau vil være for lille i forhold til, hvad der vil være naturligt. Naboejendommen nr. 44 har et niveauplan på 19.80, mens ejendommen nr. 2, der ligger overfor jeres grund har et niveauplan på 16.60. Ud fra dette vurderer kommunen, at et niveauplan på 18.20 vil være mest naturligt for området.

Sjællandske har spurgt sagsbehandleren om, hvorfor man så har givet tilladelse til at bygge i 18,70.

- De 18.20 skal betragtes som et forslag til bygherren om, hvilken højde han bør bygge i for at være i god forståelse med sine naboer. Men vi kan ikke tvinge ham, da lokalplanen ikke nævner specifikke tal. Vi vurderer, at byggehøjden på 18,70 holder sig indenfor reglerne, da der er en niveauforskel i forhold til naboerne på 1,10 meter, siger sagsbehandleren.

De sidste 15 centimeter op til de 65 skyldes, at Torben Olsen ifølge grundejerforeningen har bygget soklen 35 centimeter høj mod de normale 20 centimeter. Hvilket han dog stiller sig uforstående overfor.

Udsigt til afslag

Forud for kommunens udstedelse af byggetilladelse med accept af en byggehøjde på 18,70 meter er gået en mail-udveksling mellem familien Olsen og den kommunale sagsbehandler.

Det starter med en mail 28. september, hvor sagsbehandleren skriver, at kommunen har modtaget fem (ved nærmere eftersyn fire) indsigelser i forbindelse med naboorientering.

Alle gør indsigelse mod, at der gives dispensation til den ønskede terræn-regulering, der går ud på at grave en meter af i den ene ende af grunden og lægge en meter på i den anden ende.

- Naboerne lægger især vægt på, at området er disponeret, så man opnår en plateau effekt, og jeres niveauplan skiller sig dermed ud. Ud fra de indsendte tegninger og ønsker ville I umiddelbart få et niveau på højde med naboejendommen nr. 44, skriver sagsbehandleren.

Han fortsætter:
- Ud fra de generelle indsigelser og en konkret vurdering finder Slagelse Kommune umiddelbart ,at der ikke kan gives dispensation til den ønskede terrænregulering. Inden kommunen formelt giver et afslag, sendes sagen hermed i kontrahøring, hvor I har mulighed for enten at revidere projektet eller modargumenterne naboorientering.

Argumenter fra bygherre

Dorte og Torben Olsen skriver tilbage, at man ikke er enig i udlægningen omkring niveauplan og argumentet om, at man ønsker en plateau effekt for området.

- Vi har ikke fundet nogen steder, i lokalplanen eller vedtægterne for grundejerforeningen, hvoraf det fremgår, at »området er disponeret, så man opnår en plateau effekt«, som naboerne hævder i deres indsigelse. Området skråner, så derfor vil der komme en helt naturlig forskel i kote højden for de forskellige huse, skriver han blandt andet.

Han har også kigget på byggetilladelsen for Højåsen nummer 44 og nummer 9, og har her konstateret, at »set ud fra disse sammenligninger, placeres vores projekt sig i samme forskel til det naturlige niveau for området, som nr. 44 og nr. 9.«

Kommunen: Meget lille plateau-effekt

Hertil svarer sagsbehandleren følgende:

- Ud fra de oplysninger vi har modtaget ved naboorienteringen, har Slagelse Kommunes umiddelbare vurdering været, at det ansøgte hus ville blive placeret i samme højde som på naboejendommen nr. 44. Vi har nu efterfølgende sammenholdt niveauplan for både ansøger og nr. 44, og kan se, at der er en forskel på 1,10 meter. Slagelse Kommune tilkendegiver dermed, at der godt kan opnås en plateau effekt. Dog er den middelbart meget lille i forhold til det man man ønsker for området, hedder det i mailen.

- Artikel personlig chikane fra formand og sekretær

Dorte og Torben Olsen har efter artiklen i Sjællandske 25. juni, hvor grundejerforeningsformand Benny Christiansen og sekretær Povl Bjarne Jensen anklager kommunen for at have givet en ulovlig byggetilladelse, delt en seks sider lang skrivelse rundt til beboerne på Højåsen.

Her skriver de blandt andet, at »da sagen på nuværende tidspunkt er ude af Slagelse Kommunes hænder, føler vi faktisk, at artiklen er personlig chikane fra formanden og sekretærens side.«

- At formanden og sekretæren mener, at der er givet en ulovlig byggetilladelse, gør ikke tilladelsen ulovlig, da det kun er deres opfattelse af sagen, skriver de også.

De skriver desuden, at der er gravet rigtig meget jord af i syd.

- 290 kubikmeter for at være mere specifik og kun lagt en mindre mængde jord på mod syd, skriver parret, der oprindelig kommer fra Hvidovre, men i øjeblikket bor midlertidigt i Skælskør midtby indtil de kan flytte ind i det nye hus.

Om terrænregulering

Det hedder i lokalplanens paragraf 8,4, at der ikke i området må foretages terrænreguleringer større end plus/minus 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn uden byrådets tilladelse.

- Ud fra bestyrelsens udlægning af ovenstående, må man ikke lægge mere på end 0,5 meter, men man må gerne grave mere end 0,5 meter af! Det harmoner ikke med paragraffens indhold. Som de udlægger vores sag, mener de, at det er ulovligt, at vi lægger 1,0 meter på i den ene ende, men det er ikke ulovligt, når de kræver, at vi graver 1,80 meter af, for at opfylde det, de mener passer ind i terrænet, siger Torben Olsen.

Kommentar senere

Sjællandske har også talt med grundejerforeningens sekretær Povl Bjarne Jensen om sagen, men hans kommentarer må vi af pladsmæssige grunde vente med til lørdagsavisen.

arrow Grundejerforening: - Kommune gav en ulovlig byggetilladelse
25. juni 2021 kl. 10:49 Opdateret: kl. 22:03
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk