9. april 2020
Snart bliver der helt nye udfordringer at hoppe fra i Korsør Skatepark, hvor byggeri og fornyelser går i gang i år efter en over to mio. kr. stor anlægsbevilling fra byrådet. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Snart bliver der helt nye udfordringer at hoppe fra i Korsør Skatepark, hvor byggeri og fornyelser går i gang i år efter en over to mio. kr. stor anlægsbevilling fra byrådet. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggeriet af Korsør Skatepark for millioner indledes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeriet af Korsør Skatepark for millioner indledes

Med millioner bevilget af byrådet ventes byggeriet af Korsør Skatepark at gå i gang i år.

Slagelse - 27. marts 2020 kl. 10:41
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg er pavestolt og glad i dette øjeblik. Siger man A, må man også sige B. Det beviser, at med jernvilje, gå-på-mod, passion, tålmodighed og samarbejde kan man opnå store bedrifter i Korsør og ikke mindst Slagelse Kommune som frivillig ildsjæl. Jeg glæder mig vildt meget til at tage den nye skatepark i brug, siger ildsjælen Thomas Zielinski fra foreningen Korsør Skatepark.

Siden 2017 har han været en af de bærende kræfter for at få moderniseret og nybygget skateområdet på Tårnborgvej over for Rema 1000, så det forvandles til et af de mest topmoderne og største skateområder i Vestsjælland og det eneste i Slagelse Kommune. Byggeriet ventes at gå i gang i år. Byrådet har senest bevilget 2.040.422 kr. til Korsør Skatepark finansieret af driftsmidler på fritidsområdet. Tilbage i september 2018 reserverede kultur- og fritidsudvalget 666.666 kroner til Korsør Skatepark. Pengene skulle udbetales, når resten af de omkring to millioner kroner til nybyggeriet var skaffet.

Men det lykkedes »kun« at skaffe 386.250 kr. i fondsdonationer. Men byrådet har alligevel godkendt anlægsbevillingen på godt to millioner kroner, så et attraktivt nybygget mødested for selvorganiserede grupper af børn, unge og voksne på skateboard, løbehjul, løbecykler, rulleskøjter, BMX, m.m. bliver bygget.

Aktivt fritidsliv

- Korsør Skatepark vil bidrage positivt til vores vision i idrætspolitikken om at flere skal have et aktivt fritidsliv, og 75 % af borgerne skal være fysisk aktive på egen hånd. Det kræver, at vi har attraktive faciliteter for de mange, som gerne vil træne på egen hånd og i det fri, siger kulturudvalgsmedlem Anders Nielsen (S).

Fra andre kommuner

- Skateparken bliver den eneste udendørs og offentligt tilgængelige i kommunen. Jeg forventer, at den tiltrækker interesserede fra andre byer og kommuner, da mange inden for gadeidrætsverdenen gerne tager langt for at køre på en fed facilitet. Ud over at være mødested for foreninger og selvorganiserede vil parken også kunne danne ramme om aktiviteter for de omkringliggende dagtilbud, skoler, juniorklubber mv, siger det radikale medlem af kulturudvalget Troels Brandt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk