Byggekonge smidt ud af plan for anden gang

Den årelange strid mellem beboere på Musholmvej og byggekongen Dannie Krogsgaard Rasmussen blev del af forslag til kommuneplan, hvor den omstridte grund blev udlagt til boligområde. Men politikerne sagde nej. Beboerne gør klar til civilt søgsmål for chikane, men rækker samtidig hånden frem til løsning. Injuriesager mod beboerne for Retten til november.