7. maj 2021
Kort tid før Vestsjællandscentrets genåbning onsdag meldte endnu en konkurs sig. Flere lokaler står nu tomme, og Erik Rydahl, der er centermanager i Danske Shoppingcentre, frygter, at dette kun er starten.
Kort tid før Vestsjællandscentrets genåbning onsdag meldte endnu en konkurs sig. Flere lokaler står nu tomme, og Erik Rydahl, der er centermanager i Danske Shoppingcentre, frygter, at dette kun er starten.
Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona koster de første konkurser i stort butikscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona koster de første konkurser i stort butikscenter

Efter landets anden nedlukning har coronapandemien ført til tre opsigelser i Vestsjællandscentret i Slagelse. Denne gang centrets SushiMania-restaurant, men flere er pressede. Butiksanvarlige græd af glæde ved genåbningen onsdag, fortæller centermanager Erik Rydahl.

Slagelse - 23. april 2021 kl. 11:19
Af Fleur Sativa

Rettelse: Overskrift og indledning i denne artikel er rettet, så det tydeligt fremgår, at Erik Rydahl er citeret for, at butiksansvarlige græd af glæde over genåbningen onsdag

Det er ikke nemt at drive en forretning, når man bliver tvunget til at holde lukket. Det giver måske sig selv. Men nu viser det sig også sort på hvidt.

For ifølge Erik Rydahl, der er centermanager i Danske Shoppingcentre, har corona nu efter landets anden nedlukning ført til tre opsigelser i Vestsjællandscentret i Slagelse.

De første to kom allerede efter første nedlukning, hvor dametøjsforretningen By Asbæk flyttede ud for kun at drive webshop, mens restauranten Dalle Valle meldte sig konkurs sammen med 12 andre af kædens restauranter ved udgangen af marts 2020.

Og nu - kort tid før centrets genåbning onsdag - har endnu en konkurs meldt sig.

Slut med sushi

Det drejer sig ifølge Erik Rydahl om SushiMania-restauranten, der åbnede i Vestsjællandscentret i december 2015.

- Der er ikke tale om kæden, men om en franchisetager, som kurator meldte konkurs i weekenden (tre dage før genåbningen, red.), fortæller centermanageren, der frygter, at dette blot er starten på en række af konkurser.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Nedlukningen har været hård for flere butikker. Det genkender også Thomas Eilersen, der ejer tøjforretningen DISSING og er bestyrelsesformand for Vestsjællandscentrets butikker. Foto: Fleur Sativa

Lige nu skal virksomheder landet over nemlig dokumentere, at de har været berettiget til den økonomiske kompensation, de har fået fra regeringens hjælpepakker. Og kan de ikke det, skal det betales tilbage.

Butiksansvarlige græd

- Og så er der den moms, de har fået lov til at vente med at betale, som de også snart skal afdrage på, forklarer Erik Rydahl og kalder det kommende år for »spændende«:

- Der bliver i hvert fald noget luft i detailhandlen. Det er jeg sikker på, slår han fast og peger altså på, at han forventer endnu flere opsigelser den kommende tid.

"For mange handler det her om overlevelse. Fire måneders nedlukning er lang tid."
- Thomas Eilersen, bestyrelsesformand for Vestsjællandscentrets butikker

Danske Shoppingscentre har 18 shoppingcentre fordelt over hele landet. Og ifølge Erik Rydahl har han snakket med flere butiksansvarlige, der græd af glæde over onsdagens genåbning.

Også Thomas Eilersen, der er bestyrelsesformand for Vestsjællandscentrets butikker, genkender beskrivelsen.

- For mange handler det her om overlevelse. Fire måneders nedlukning er lang tid, fastslår han. Dertil kommer første nedlukning. Den varede fra den 18. marts 2020 til den 11. maj 2020. Altså knap to måneder.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk