27. februar 2021
Her i den tidligere grill åbner Justburgers næste torsdag. Det markeres blandt andet med 200 gratis burgere. Foto: Arne Svendsen
Her i den tidligere grill åbner Justburgers næste torsdag. Det markeres blandt andet med 200 gratis burgere. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Burgerbar åbner i håb om bedre tider: Klar med 200 gratis burgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Burgerbar åbner i håb om bedre tider: Klar med 200 gratis burgere
Opdateret 21. januar 2021 kl. 12:06
Slagelse - 21. januar 2021 kl. 12:00
Af Per Vagnsø

Francette Marie Kadiri siger selv, at hun og familien går imod strømmen.

Næste torsdag, mens corona-nedlukning stadig sætter sit præg på næsten alt, åbner hun sammen med sin mand således burgerbar i Løvegade i Slagelse på adressen, hvor der tidligere har været grill. I mange år ved den navnkundige »Kinafar«.

- Vi har haft tanken længe. Vi har også tænkt, at det måske ikke var det rigtige tidspunkt, men i løbet af sommeren følte man jo, at tingene var ved at komme i gang igen. Man skal også være lidt optimist, og vi må tro på, at der kommer bedre dage, lyder det fra Francette Marie Kadiri.

Da så muligheden for at leje sig ind i lokalerne i Løvegade bød sig, slog hun til, og nu skal burgerbaren åbne. Corona eller ej.

200 gratis burgere

Det bliver naturligvis i form af takeaway i første omgang.

Burgere og forårsruller skal bestilles på www.justburgers.dk i forvejen, og det gælder også for dem, der vil have fat i de første 200 burgere, som er gratis på torsdag.

Francette har job som lærer i Ringsted, som hun vil passe sideløbende.

Parret har to børn, og datteren på 17 år skal nok hjælpe sin far i den nye burgerbar, lyder det.

- Det er ren passion for den kulinariske verden. Mad bringer folk sammen, og i bund og grund har vi altid ønsket at være selvstændige, beretter Francetta.

Familie og venner har undervejs skubbet godt på, at drømmen blev gjort til virkelighed, for de har haft smag for burgerne, når de blev serveret i hjemmet i Sct. Knudsgade.

Burgerne vil udelukkende blive lavet af danske, økologiske ingredienser.

Burgerbaren vil holde åbent fra klokken 16 til 21 på hverdage og klokken 12-21 lørdage og søndage.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk