26. april 2019
Den tidligere Teknisk Skole på Havnevej i Skælskør har siden 1963 fungeret som hjemsted for Broderloge nr. 83 Broen og siden 1990 også for Søsterloge nr. 80 Iris.
gallery icon

Se billedserie

Den tidligere Teknisk Skole på Havnevej i Skælskør har siden 1963 fungeret som hjemsted for Broderloge nr. 83 Broen og siden 1990 også for Søsterloge nr. 80 Iris.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brødre og søstre fejrer 200 års fællesskab i Odd Fellow Ordenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brødre og søstre fejrer 200 års fællesskab i Odd Fellow Ordenen
Slagelse - 12. april 2019 kl. 09:34
Af Solveig Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skælskør: Fordomme er nemme at have - og ord som orden, loge, indvielsesritual, ordensdragt og egen Grundlov bringer måske i en pragmatisk verden ved til bålet? I hvert fald har Odd Fellow Ordenen med de to lokale afdelinger Broderloge nr. 83 Broen og Søsterloge nr. 80 Iris ofte fået skyld for at være en lukket klub for rige mænd med en masse hemmelighedskræmmerier på dagsordenen. Men intet ligger længere væk fra virkeligheden i følge fungerende eksmester, Tommy Rasmussen.

- Vi har ingen hemmeligheder for nogen, og Odd Fellow Ordenen er for alle og er alene baseret på at være et godt menneske - til gavn for både sig selv og andre, siger Tommy Rasmussen, der netop er trådt tilbage som overmester efter to år, som er reglen for alle embedsmænd i ordenen.

Én ting bliver nu holdt hemmeligt - og det er, hvad der præcis sker, når et nyt medlem bliver optaget i logen.

- Hvis vi fortalte det på forhånd, ville vi jo tage den oplevelse fra folk, siger Tommy Rasmussen. Selv blev han medlem i Broderloge nr. 83 Broen i 2003, og det på trods af, at han havde mange af de samme fordomme om logelivet som mange andre.

- Jeg skal i hvert fald ikke i nogen loge, var svaret fra Tommy Rasmusen, da en god ven foreslog at træde ind i den nu 200 år gamle Odd Fellow Orden. Men allerede på første møde så han meningen med ordenen som, han mener, gør en forskel til det bedre - både for det enkelte menneske, men også i det større perspektiv via humanitært arbejde og talrige donationer gjort mulige af medlemmernes årlige kontingent.

- Man glemmer sit ego og bliver et bedre menneske, og i logen er der ikke forskel på Per og Poul, siger Tommy Rasmussen, der referer til, at der i ordenen er klare regler om påklædning, der gør, at alle er ens, og at sociale skel på den måde bliver udjævnet.

Og selv om Bibelen ligger fremme i logebrødrenes og -søstrenes fælles mødesal, er kravet til tro bredt i Odd Fellow Ordenen.

- Vi kræver kun, at man tror på »et højeste væsen som verdens skaber og opretholder«, siger Annelise Bjerregaard, der har en betydelig længere logehistorik end Tommy Rasmussen.

Om halsen på hende hænger et 40 års jubilæumshæderstegn, og hun er klædt i den sorte ordensdragt.

- Det var venner til mine forældre, der anbefalede mig, så det at være en del af Odd Fellow Ordenen har altid været en naturlig del af mig, siger Annelise Bjerregaard, der er en ud af 37 søstre i den lokale loge, hvorimod brødrene tæller 48.

Men fælles for dem er, at de tolket ind i nutiden efterlever de oprindelige logebud om at »besøge de syge, hjælpe de trængende, begrave de døde, og opdrage de forældreløse«.

I Skælskør blev Broderloge nr. 83 Broen en realitet i 1963, hvorimod Søsterloge nr. 80 Iris kom med i 1990. Selv om de to loger er i samme Odd Fellow-familie, så har de to ikke noget daglig samarbejde - udover at samarbejde om at være ejere af Ordensbygningen på Havnevej 46 i Skælskør, hvor de også tidligere udlejede lokalerne til fest.

Fest skal der nu være på Havnevej igen fredag den 26. april, når Odd Fellow Ordenens 200 års stiftelsesdag skal fejres fra klokken 16-18, hvor alle interesserede er velkomne til at kigge ind - og i dagens anledning uden risiko for at blive afkrævet et pas-ord - som ellers er kutyme.

- Vi uddeler syv donationer på dagen, og vi håber, at rigtig mange vil komme for at blive klogere på, hvem vi er, og hvad vi laver, siger Annelise Bjerregaard, der på linje med Tommy Rasmussen ikke tvivler på Odd Fellow Ordenens fortsatte virke mange årtier og gerne århundreder frem.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk