26. januar 2020
Politiet var til stede flere steder i løbet af weekenden, hvor den igen har stået på julefrokoster.
Politiet var til stede flere steder i løbet af weekenden, hvor den igen har stået på julefrokoster.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Branderter og stoffer: Enkelte forseelser trods »rolig« julefrokost-weekend

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Branderter og stoffer: Enkelte forseelser trods »rolig« julefrokost-weekend
Slagelse - 09. december 2019 kl. 11:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag og lørdag var politiet igen på besøg ved en stor del af områdets julefrokostarrangementer. Det kan være alt fra en privat firmafest, et skolearrangement, et bowlingcenter, en halfest eller nogle af områdets mange cafeer, diskoteker og restauranter, der får besøg. Således også i Slagelse.

arrow Læs også: Ild i lejlighed efter fremvisning

Det var generelt roligt, men festligt, beskriver ordensmagten, der dog også bemærker et par enkelte forseelser, der kostede sigtelser.

Politiet fik eksempelvis fredag klokken 22.09 en anmeldelse om, at en elev havde haft en pose med kokain med til en fest på en uddannelsesinstitution i Slagelse.

Personalet havde fundet det, og politiet blev tilkaldt. Det viste sig at være en 17-årig mand fra lokalområdet. Han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

Lørdag klokken 01.22 fik politiet en anmeldelse om, at en person havde slået en anden i ansigtet uden for en beværtning på gaden i Slagelse midtby. Da politiet ankom, viste det sig at være 23-årig mand fra lokalområdet.

Da han blev visiteret, fandt politiet desuden to klumper hash i hans bukselomme. De blev kontrolvejet til 3,4 gram.

Den 23-årige blev derfor anholdt klokken 01.45, og sigtet for både vold og for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Han blev taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 06.26.

En 19-årig mand blev herudover tidligt søndag morgen anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det skete på Gl. Torv i Slagelse, hvor han havde optrådt provokerende, og han havde prikket to politimænd i brystet. Han ville ikke rette sig efter politiets anvisninger, og derfor blev han anholdt klokken 4.47 og sigtet.

Han blev løsladt umiddelbart efter, og han må nu vente en bøde for overtrædelsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk