17. juni 2019
Ansattes klargøring af 22.239 papirer til brug ved udvalgsmøde er vanvittigt, mener borgmester John Dyrby Paulsen (S). Han ønsker et papirløst rådhus. Kommunaldirektør mener, at det er tid til en præcisering af, hvilke muligheder politikere har for sagsindsigt.
Ansattes klargøring af 22.239 papirer til brug ved udvalgsmøde er vanvittigt, mener borgmester John Dyrby Paulsen (S). Han ønsker et papirløst rådhus. Kommunaldirektør mener, at det er tid til en præcisering af, hvilke muligheder politikere har for sagsindsigt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester vil stoppe »vanvittigt« papirspild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester vil stoppe »vanvittigt« papirspild
Opdateret 15. december 2018 kl. 12:49
Slagelse - 15. december 2018 kl. 08:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalt ansatte i Slagelse spenderede for nylig i alt 77 arbejdstimer på gennemgang af sager og kopiering af i alt 22.239 sider efter politisk ønske.

Det viser sig, at forvaltningen godt kunne have sparet langt størstedelen af kopierne.

arrow Læs også: Efter kopisag: - Jeg er som politiker ikke valgt til at være dommer

Kun to af social- og beskæftigelsesudvalgets syv medlemmer, formand Thomas Clausen (EL) og Helle Blak (SF), havde nemlig forudgående interesse for at læse de mange tusinde sider, der på et møde den 3. december blev rullet ind på en vogn til hvert medlem.

I alt er der foretaget 22.239 kopier, hvilket i sig selv virker »vanvittigt«.

Det siger borgmester John Dyrby Paulsen (S), som tidligere i år plæderede for en helt igennem digital tilgang til såvel udvalgs- og byrådsarbejde.

- Det hele bør faktisk køre digitalt, og selvfølgelig skal vi ikke udskrive over 22.000 sider. Det skal stoppe. Rådhuset skal helst være papirløst, siger borgmesteren, som gerne lytter på gode argumenter for stadig at få visse sager printet og kopieret.

- Jeg er med på, at det kan være svært at finde rundt i et stort digitalt dokument, hvis man er vant til noget andet. Men på den anden side må det også være lettere at søge på nogle ting, når det sker digitalt, mener han.

Kommunaldirektør Frank Andersen siger i kølvandet på sagen, at der er flere muligheder, når særligt politikere søger sagsindsigt. Og nu skal det præciseres, hvilke der er, siger han.

- Efter det her vil vi tydeliggøre, hvilke muligheder byrådsmedlemmerne har. De skal have det bedste afsæt for deres politiske arbejde, siger kommunaldirektøren, som også mener, at man selvfølgelig skal spare på papiret, hvor det er muligt.

arrow Politikere bad ansatte printe 22.239 sider forud for møde
14. december 2018 kl. 06:20 Opdateret: kl. 06:31

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk