18. oktober 2021
Får borgmester John Dyrby Paulsen (S) sine ønsker opfyldt, så bliver det centrale Korsør stedet for en ny ungdomsuddannelse med en hybridskole med både en erhvervsrettet og en gymnasial retning med i alt 6-700 elever. Foto: Helge Wedel
Får borgmester John Dyrby Paulsen (S) sine ønsker opfyldt, så bliver det centrale Korsør stedet for en ny ungdomsuddannelse med en hybridskole med både en erhvervsrettet og en gymnasial retning med i alt 6-700 elever. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester ønsker ny hybridskole med op til 700 elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgmester ønsker ny hybridskole med op til 700 elever

Borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (S), hilser regeringens udpegning af Korsør som nyt sted for ungdomsuddannelse velkommen. Et konkret skoleprojekt er på vej til ministeriet.

Opdateret 11. oktober 2021 kl. 17:22
Slagelse - 11. oktober 2021 kl. 17:06
Af Helge Wedel

Regeringen har udpeget 15 byer med over 10.000 indbyggere, der skal have en ungdomsuddannelse placeret. Af dem er Korsør den største.

De øvrige er Jyllinge, Otterup, Rødekro, Nordborg, Vojens, Rødding, Børkop, Give, Brande, Ebeltoft, Kjellerup, Ry, Sæby og Hadsund.

Borgmester i Slagelse Kommune, John Dyrby Paulsen (S), fortæller, at et konkret projekt om en uddannelsesinstitution i Korsør om få dage sendes til undervisningsministeriet.

Helt så konkret ønsker han dog endnu ikke at være over for Sjællandske, men mandag orienterede han økonomiudvalget om planerne.

- Jeg håber, at det efter et stykke tid kan ende med en 6-700-elever i Korsør, siger John Dyrby Paulsen. Han taler om en hybridskole, som både skal rumme erhvervsrettede og gymnasiale spor uden at ville sætte konkrete navne på, hvilken slags ungdomsuddannelser han har i tankerne.

- Jeg tænker, at der nok bliver mest fokus på den erhvervsrettede del, siger John Dyrby Paulsen. Han håber, at skoleplanerne hurtigt kan realiseres.

Placeringen af skolen

Sjællandske spørger til det tidligere skattecenter ved siden af Storebæltsskolen og nær Korsør Station, om det kunne rumme en ny ungdomsuddannelse.

- Det kunne det sikkert nok, men jeg foretrækker helt klart en placering centralt i Korsør for at skabe mest muligt liv i byen, siger John Dyrby Paulsen.

Han vil ikke pege på konkrete egnede adresser, men noterer blot, at der for eksempel godt kan være tale om bestående bygninger med mulighed for efterfølgende udvidelser ved nybyggeri.

108 erhvervsuddannelser

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke nervøs for, at det faglige udvalg bliver smallere, hvis flere skoler oprettes.

- Der findes 18 forskellige studieretninger på den almindelige stx og 108 forskellige erhvervsuddannelser. Det er de færreste steder, at alt det udbydes. Specialiserer man sig inden for noget helt bestemt, så er det klart, at man ligesom i dag må derhen, hvor de uddannelsesudbud findes, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Ministeren vil ikke konkludere, hvilke uddannelser der kan ligge hvor. Regeringen vil senere komme med et udspil på området.

Begejstret FGU-direktør

Også direktør for FGU Vest- og Sydsjælland Gert Møller er begejstret for, at Korsør er udset som by for flere ungdomsuddannelser.

- Nyheden er en fantastisk mulighed for Korsør, som skal "gribes" . Nærhed er godt. Også mindre enheder, høj kvalitet, bredde i tilbud og tidssvarende undervisnings- og værkstedsfaciliteter, som kræver finansiering i top, siger Gert Møller.

Han glæder sig derfor til de mere konkrete meldinger, som ministeren har lovet inden længe.

- Succes skabes, når vi samlet set får flere unge i området til at gennemføre ungdomsuddannelser. Derfor skal de eksisterende ungdomsuddannelser også have rammebetingelser, der betyder, at de kan fortsætte med deres tilbud i en god kvalitet, siger Gert Møller.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk