21. september 2021
- Vi har ikke gjort det godt nok. Vi har forsømt at få bygget studieboliger i god tid, siger borgmester John Dyrby Paulsen (S). Arkivfoto
- Vi har ikke gjort det godt nok. Vi har forsømt at få bygget studieboliger i god tid, siger borgmester John Dyrby Paulsen (S). Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester: - Vi har ikke gjort det godt nok med ungdomsboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester: - Vi har ikke gjort det godt nok med ungdomsboliger

Slagelse Kommune har de i en længere årrække gjort en indsats for at få opbygget både campus og cementere sig som studieby. Det kan dog ikke ses i befolkningsprognosen, som forventer et fald i unge. Borgmester erkender, at kommunen har fejlet.

Slagelse - 30. juli 2021 kl. 12:44
Af Rasmus Lauge Hansen

»Kommunen ønsker at styrke studielivet for de mange studerende, og vi har i den forbindelse lavet en række tiltag, som skal gøre det attraktivt at være studerende i Slagelse Kommune,« skriver Slagelse Kommune på deres egen hjemmeside.

»For at styrke indsatsen med at gøre Slagelse til en førende studieby, har kommunen i tæt samarbejde med aktører og interessenter fra erhvervslivet, detailhandlen og uddannelsesinstitutionerne udarbejdet Studiebyen Slagelse«, skriver de yderligere. Det virker ikke til, at der er mange studerende, som kommer til at få glæde af de såkaldte tiltag. Det viser den seneste befolkningsprognose.

Færre unge

I befolkningsprognosen regner man nemlig med, at andelen af unge mellem 17-25 falder med mere end ti procent frem mod 2034.

Faktisk er det gruppen helt op til alderen 29, som COWI og Slagelse Kommune regner med falder.

I gruppen 20-29 regner COWI og Slagelse kommune med, at antallet af borgere i den pågældende aldersgruppe falder godt 11 procent.

De nyuddannede kandidater var nemlig i gennemsnit 28,2 år tilbage i 2017, skriver Berlingske.

Vi har fejlet

Det er ikke en udvikling, som borgmester i Slagelse Kommune John Dyrby Paulsen (S) er glad for at se. Han påpeger dog, at der er usikkerhed forbundet med befolkningsprognosen.

Han peger blandt andet på, at alle projekter som eksempelvis studieboligbyggerier ikke kan medtages i rapporten, medmindre en aftale er endeligt underskrevet.

- Vi skal fortsætte arbejdet for at blive en bedre by for studerende. Der er i øjeblikket nogle faktorer, som gør, at vi ikke kan leve op til det, som de studerende forventer af os, når de vil studere i Slagelse, siger borgmesteren.

Ikke hurtig nok

I tidligere omtalte katalog »Studiebyen Slagelse« peger de på, at der mangler studieboliger.

Det skyldes, at de studerende, som bosætter sig i Slagelse Kommune forventer en kortere ventetid på studieboliger sammenlignet med lignende studiebyer som Odense og Roskilde.

Det er især her, hvor kæden er hoppet af, peger borgmesteren på. De seneste år er der bygget 300 studieboliger, og der er 500 mere på vej.

John Dyrby Paulsen ville dog ønske, at de havde bygget 500 for tre år siden, fortæller han.

- Vi har ikke gjort det godt nok. Vi har forsømt at få bygget de fornødne studieboliger i god tid. Der har været en overbevisning om, at udbuddet ville følge med efterspørgslen. Vi må konstatere, at det er ikke sådan det forholder sig på boligområdet, siger borgmesteren.

Vi skal satse på, at de vil blive boende

Ifølge kataloget er det et problem, hvis ikke de unge kan få lov til at flytte til byen i deres studieliv.

Det skyldes, at de studerende, som ender med at bo i byen, når de er færdiguddannede, ofte har haft sin studiegang i byen.

Forskning viser også, at det kan resultere i højere frafald, hvis de studerende ikke er bosiddende i samme by, som de studerer i, skriver de i kataloget »Studiebyen Slagelse«.

Det er derfor vigtigt, at man formår at bygge nok studieboliger.

- Der er et stort behov for, at vi hurtigt får bygget nogle flere studieboliger. Det er i øjeblikket ikke til at få en bolig som studerende i Slagelse, fordi vi har været for langsomme, siger han og fortæller, at en studiebolig kan fås i omegnen af 3300 kroner om måneden for 30 kvadratmeter. I København koster et værelse i gennemsnit 5.900 skrev TV2 Lorry i 2019.

Der er derfor grobund for, at man kan tiltrække studerende med de lavere leveomkostninger, mener borgmesteren.

Efter endt uddannelse

Målet for borgmesteren er nemlig, at de, som bosætter sig i byen under uddannelse, bliver boende.

- Vores mål er, at vi kan tilbyde et job efter studiet til alle dem, som uddanner sig indenfor velfærdsuddannelser, siger han og tilføjer:

- Vi har også samarbejdet med Syddansk Universitet om at skabe nogle gode faciliteter, som betyder, at Syddansk Universitet laver projekter i samarbejde med lokale virksomheder. Disse tiltag skal være medvirkende til, at flere vælger at bosætte sig efter uddannelsen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk