25. september 2021
Borger kræver en halv million i erstatning.
Borger kræver en halv million i erstatning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgers sag syltet: Stævner kommune og kræver en halv million

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgers sag syltet: Stævner kommune og kræver en halv million

En lukket jobcentersag, som endte med at blive åbnet igen, og en borger, der føler sig klemt i kommunens syltekrukke, koster nu Slagelse Kommune en stævning. Sagen ender formentlig i retten.

Slagelse - 27. juli 2021 kl. 09:00
Af Carsten Lysdal

498.000 kroner plus midler til dækning af advokatomkostninger.

Det er beløbet, som en borger nu kræver af Slagelse Kommune for langsommelighed. Borgeren er i 2021 blevet indstillet til et fleksjob, men det kunne være sket langt tidligere, mener vedkommende og dennes advokat.

Den sagsøgende parts sag stammer helt tilbage fra 2017, og borgeren mener at være berettiget til en halv million kroner, fordi kommunen synes at have trukket sagen i langdrag.

Blandt andet er påstanden, at borgeren kunne have fået tilkendt fleksjob tidligere og dermed tjent flere penge i en længere periode, end tilfældet har været. Hvis altså tilkendelsen var faldet tidligere.

Lukket og åbnet igen

Social- og beskæftigelsesudvalget orienteres om retssagen, der efter alt at dømme kommer til at finde sted, på sit førstkommende møde i august.

Vurderingen fra Slagelse Kommune er nemlig, at sagsanlægget »ikke vil være ansvarspådragende for Slagelse Kommune,« hvorfor forvaltning i dialog med kommunens advokat har valgt at tage retssagen.

»Det er både jobcentrets og advokatens vurdering, at der ikke foreligger et relevant ansvarsgrundlag for Slagelse Kommune, idet der ikke er handlet i strid med lovgivningen i forbindelse med behandling af borgerens sygedagpengesag,« lyder det i punktet.

Dog vurderer advokaten, at der vil være en procesrisiko på 30 procent i byretten, men at den formentlig vil blive vundet, hvis den ender med at blive løftet til landsretten.

»Løftes sagen til landsretten, er det advokatens klare vurdering, at vi vil vinde retssagen,« lyder kommunens vurdering.

For længe om at handle

Kort og godt handler sagen om, at jobcentret tilbage i september 2018 lukker borgerens sag.

Den 28. februar 2019 hjemvises sagen imidlertid af Ankestyrelsen, med henvisning til at Jobcenteret bør indhente flere lægelige oplysninger, samt at der ikke har været afholdt samtaler med borger i perioden fra partshøring til afgørelse vedr. stop af sygedagpenge.

I efteråret samme år bliver udvalget orienteret om, at der nu er truffet en ny afgørelse i sagen, der blev forlænget på sygedagpenge. Få måneder forinden har borgerens advokat desuden sendt en beskrivelse af forløbet til hele Slagelse Byråd.

Humlen er ifølge sagsøgeren, at kommunen burde have handlet tidligere, og at der altså gik for lang tid, fra sagen blev hjemvist, til man endte med at træffe en ny afgørelse.

Den lange ventetid har kommunen og jobcentret dog ikke haft indflydelse på, lyder forklaringen:

»Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der ad flere omgange har været lang ventetid i forbindelse med borgers undersøgelser, som jobcentret ikke har haft indflydelse på. Derudover har coronapandemien også haft betydning for, at sagen er trukket ud. Derfor vurderer jobcentret, at sagen næppe kunne have været væsentligt kortere.«

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk