21. januar 2019
KIM BRANDT
gallery icon

Se billedserie

Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere kæmper mod vandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere kæmper mod vandet
Slagelse - 02. januar 2019 kl. 14:41
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folk i Skælskør er i sagens natur vant til vand - men ikke i en sådan grad, som var tilfældet onsdag formiddag. Mens kommunen og beredskabet flere steder var ude med sandsække og på andre sikkerhedsskabende opgaver, så måtte Michael Hansen på Havnegade i Skælskør klare sig selv.

- Jeg kan godt forstå, at beredskabet ikke kan være alle steder på en gang, men jeg føler mig godt nok lidt alene lige nu, sagde han da Sjællandske kikkede forbi onsdag med middagstid.

Efterhånden har Michael lært at tage bestik af vind og vejr, og derfor vidste han godt, at det ville blive meget tæt på:

- Jeg har været i gang hele morgenen og formiddagen og lagt sandsække ud. Og nu har vi fået pumperne i gang og bruger også en fejekost, siger han.

Ved middagstid manglede der stadig omkring 10 centimeter vand, før det ville blive rigtig kritisk, men vandet fossede ind ude fra Noret, hvorfra der stod en stiv kuling. Men vandet skeler ikke til, hvor der er bor mennesker. Det søger hen på lavtliggende områder - og det er blandt andet her i Havnegade.

Kommunens folk har tidligere onsdag været ude med tunge sække, som er lagt oven på kloakdæksler med videre - og så er Havnegade forsøgt spærret af. Men utålmodige bilister trodsede alligevel skiltene og kørte igennem de 10-15 centimeter vand, som stod på vejen.

- Det er underligt, at folk ikke respekterer skiltene. De respekterer heller ikke min private ejendom og vader bare ind, siger en tydelig frustreret Michael Hansen.

Flere gange har han måtte bede nysgerrige forbipasserende om at forlade sin ejendom.

- Jeg føler mig lidt som et dyr i en zoologisk have, og jeg er rigelig presset i forvejen med at forsøge at holde vandet tilbage, siger han.

Heldigvis virkede det som om, det værste var overstået ved middagstid.

- Lige nu kommer vandet fra Noret, og tidevandet spiller også ind. Det er tæt på, men jeg håber, vi slipper med skrækken, siger han.

Han sender dog også en opfordring til kommunen om - ikke mindst fremover - at hjælpe borgerne i de lavtliggende områder.

- Det er jo hverken første eller sidste gang, det her vil ske. Det ville være rart, om kommunen ville være med til at sikre området her lidt bedre fremover, siger Michael Hansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk