19. november 2019
Dzemal Zukancic og hans familie er frustreret over tilbuddet om genhusning i meget dyrere lejligheder, efter de er tvunget til at flytte fra Ringparken. Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB), der står for genhusningen, forstår frustrationen, men boligmangel spænder ben. Foto: Fleur Sativa
gallery icon

Se billedserie

Dzemal Zukancic og hans familie er frustreret over tilbuddet om genhusning i meget dyrere lejligheder, efter de er tvunget til at flytte fra Ringparken. Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB), der står for genhusningen, forstår frustrationen, men boligmangel spænder ben. Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligmarked tvinger tvangsflyttet familie ud i dobbelt så høj husleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligmarked tvinger tvangsflyttet familie ud i dobbelt så høj husleje
Slagelse - 11. oktober 2019 kl. 06:09
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En månedlig ekstraudgift på op til 5.278 kroner. Det er, hvad en familie på kontanthjælp måske kan se frem til, når de bliver smidt ud af deres nuværende lejlighed på Schackenborgvej, der er en del af Ringparken i Slagelse.

arrow Læs også: Boligselskaber vil tilbyde opsagte familier en forlomme

I hvert fald hvis familien takker ja til ét af de tilbud, som de har fået af Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB), der står for genhusningen af både dem og cirka 30 andre familier

Af boligselskabet er familien - der består af Dzemal Zukancic, hans kæreste Eriza Kurtovic og deres to børn, otte-årige Verdad og Jasmina på tre år - nemlig blevet tilbudt to lejligheder, der koster henholdsvis 11.050 kroner og 10.579 kroner om måneden i husleje inklusive vand og varme.

Kan koste datteren børnehaveplads

På en regning fra juni fremgår det, at familien i deres nuværende lejlighed betalte 6.428 kroner for de samme udgifter. Altså 4.151 kroner mindre end den billigste af de to genhusningstilbud.

Hvis de skulle takke ja til tilbuddet, ville det derfor blandt andet betyde, at datteren Jasmina skulle tages ud af børnehaven, forklarer familien. For de har ikke råd til begge dele.

Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) erkender derfor i dag over for Sjællandske, at det ikke er holdbart. Men at familien har fået de to tilbud om dyrere lejligheder, skyldes, at der ikke er nok ledige boliger, lyder det.

- Vi er bundet af en tidsbegrænset periode, og så skal vi se på de boliger, der er ledige. Og her er vores udfordring selvfølgelig, at vi ikke kan tilbyde noget, hvis der ingen ledige boliger er, forklarer udlejningschefen for DAB, Dennis Christensen.

Tvangsflytningerne sker i øjeblikket som et led i planen mod såkaldte ghettoområder i Danmark. Boligerne på Schackenborgvænge sælges derfor for at gøre plads til andre typer boliger end almene lejligheder.

Og de beboere, som opsiges, skal flytte, fordi de ikke længere opfylder de indkomstkrav, som kommunen har vedtaget.

Men fordi afviklingen af Ringparken som et ghettoområde er startet som en politisk beslutning på Christiansborg, understreger DAB, at boligselskabet alene følger lovgivningen og i øjeblikket gør alt, hvad der er i dets magt for at finde passende boliger i både pris og størrelse, så samtlige af boligområdets tvangsflyttede beboere ender tilfredse i forløbet.

DAB: Vi har lyttet til ønsker

I den forbindelse har DAB både været i dialog med områdets beboere om deres ønsker, ligesom boligselskabet har været i kontakt med andre lokale boligorganisationer og spurgt, om de kan bidrage med boliger, forklarer Dennis Christensen.

Selvom manglen på ledige boliger kan mærkes, lægger udlejningschefen dog vægt på, at de to dyre lejligheder ikke er de eneste tilbud, familien fra Schackenborgvænge har fået. Allerførst blev familien nemlig tilbudt en bolig, der økonomisk lå tættere på deres nuværende lejlighed.

Men denne havde for små børneværelser, mente familien, der af den grund takkede nej til lejligheden. Samlet set var den seks kvadratmeter mindre end den lejlighed, familien i øjeblikket bor i, oplyser DAB.

- Vi synes selv, at første tilbud var et rigtig godt tilbud, men om familien synes det, kan vi selvfølgelig ikke bestemme. De to andre tilbudte boliger er meget større, fordi familien lagde vægt på, at størrelsen betød noget. Og derfor er de naturligvis også dyrere, forklarer udlejningschef Dennis Christensen.

- Men kunne man ikke have fundet en lejlighed, hvor rumfordelingen var anderledes, så børneværelserne var større, uden at lejligheden koster mellem 4.000 og 5.000 kroner mere om måneden?

- Det kunne man garanteret. Hvis sådan en bolig var ledig på markedet. Men nu er vi i den situation, vi er. Og vi kan ikke bare frit vælge på alle hylder. For de hylder er tomme. Vi må forholde os til de ledige boliger, der er, understreger udlejningschefen.

For at genhuse så mange af de tvangsflyttede beboere som muligt i lejligheder, de kan se sig selv bo i permanent, har DAB derfor besluttet at sætte udlejning efter venteliste i bero hos Slagelse almennyttige Boligselskab.

Det skal give de tvangsflyttede beboere en kærkommen forlomme, når nye lejligheder bliver ledige. Selvom et i forvejen presset boligmarked presses yderligere af regeringens ghettoplan, kommer ingen beboere derfor til at stå uden tag over hovedet, lyder løftet.

- Èn tvangsflytning er én for meget. Men vi gemmer alle ledige boliger, til det her er løst. Og de beboere, der ikke får løst problemet, inden de bliver opsagt, bliver genhust i lokalområdet, forklarer udlejningschefen for DAB, Dennis Christensen.

arrow Smidt ud af ghettoen: Familie føler sig tvunget på gaden
09. oktober 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 06:58
arrow Boligsalg er godkendt
29. august 2019 kl. 06:10 Opdateret: kl. 15:18
arrow Boligselskab sælger stort antal ghetto-lejligheder
28. juni 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 17:52

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk