21. oktober 2021
Forsiden af bogen med 336 sider om Vemmelev
gallery icon

Se billedserie

Forsiden af bogen med 336 sider om Vemmelev
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bog på 336 sider om Vemmelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bog på 336 sider om Vemmelev

Røverbanden fra Vemmelev og gudelige vækkelser med udvandring som mormoner til det forjættede land USA er blandt de mange emner i en ny bog på imponerende 336 sider om Vemmelevs historie, der netop er udkommet.

Slagelse - 13. oktober 2021 kl. 09:56
Af Helge Wedel

Den er skrevet af ægteparret Lissi Jørgensen Pedersen og Finn Pedersen fra Boeslunde.

De har gennem en årrække udgivet flere lokalhistoriske bøger om landsbyer i Hemmeshøj og Boeslunde sogne. Deres bog om Vemmelev er den 8. lokalhistoriske, som de udgiver.

Parcelhusudstykninger

- Da vi gik i gang, troede vi ikke, at den ville blive så omfattende, da vi havde besluttet ikke at tage parcelhusudstykningerne med, som var udstykket efter 1960, men det blev alligevel til en meget omfattende bog, siger Finn Pedersen.

Han tilføjer, at bogen beskriver Vemmelev fra "Arrilds tid" frem til vore dage.

Bogen er ægteparrets vinterbeskæftigelse. Den har taget to vintre.

- Vi har hver vores spidskompetence. Lissi finder familierne og historierne om dem i de forskellige arkivalier, mens jeg får placeret den på de enkelte ejendomme og huse og samlet det til en helhed, siger Finn Pedersen

Han tilføjer, at de i dag kan finde de fleste oplysninger på nettet, mens de tidligere var nødt til at søge fysisk på lokalarkiverne.

Samtale med borgere

Ægteparret har fået hjælp til bogen fra Svend Aage Henriksen, der havde samlet en hel del notater fra aviser. Hertil er indsamling af oplysninger også sket via samtaler med ældre borgere i Vemmelev.

Hertil en meget bred vifte af arkivalier som kirkebøger, folketællinger, brandforsikringsprotokoller, skøde- og panteprotokoller, skifter, dødsanmeldelser, jordemoderprotokoller, retsprotokoller, diverse aviser, luftfoto fra Det kongelige Bibliotek samt billeder fra Korsør Lokalarkiv og meget mere.

- Der er mindre historier under enkelte familier. Der fortælles om, hvad infrastrukturen havde af indvirkning på Vemmelev ved omlægning af hovedvejen, anlæggelse af jernbane og motorve, siger Finn Pedersen.

Også historier om røverbanden fra Vemmelev, om de gudelige vækkelser, som medførte, at mange udvandrede som mormoner til "Det forjættede Land" i USA og om skærsliberens søn, der blev cirkusdirektør. Hertil beskrivelser af forskellige virksomheder, erhvervsdrivende og handlende.

- Så længe der er interesse for vores bøger og vi bare kan få dækket vores omkostninger ved trykning af bøgerne, så vil vi nok fortsætte, hvis vi kan finde interessante emner, siger Finn Pedersen.

Prisen er 300 kroner

Ifølge forfatterne er det en god bog for folk, der interesserer sig for historie, men også hvis man søger efter sin slægt.

Bogen kan købes for 300 kroner hos Lissi Jørgensen Pedersen og Finn Pedersen på Kærebjergvej 27 i Boeslunde ved nærmere aftale på tlf. 24208915 eller 51506983.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk