25. februar 2021
Claus og Pia Søbo Bryde og deres medhjælper, Nicole Thorsted, i midten, er i gang med at indrette den kommende blomsterbrutik. Foto: Per Vagnsø
gallery icon

Se billedserie

Claus og Pia Søbo Bryde og deres medhjælper, Nicole Thorsted, i midten, er i gang med at indrette den kommende blomsterbrutik. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blomsterne rykker indendørs: Ny butik åbner i gågade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blomsterne rykker indendørs: Ny butik åbner i gågade
Opdateret 23. februar 2021 kl. 12:00
Slagelse - 23. februar 2021 kl. 10:44
Af Per Vagnsø

Onsdag 3. marts får Slagelse en ny blomsterbutik, når Pia og Claus Søbo Bryde åbner »Blomstertorvet« i Rosengade, hvor Kit Frimark siden maj sidste år har forsøgt sig med »Kitsch Design & Genbrug«.

At »torvet« indgår i den nye blomsterbutiks navn, er passende. I 15 år har Claus Søbo Bryde solgt blomster på Nytorv i Slagelse tre dage om ugen, og før da gjorde hans forældre det.

Nu er det snart slut med at læsse og pakke bilen hjemme i Alsted mellem Sorø og Ringsted for at køre til Slagelse og stille telte og varer an.

- Jeg er 55 år, og hvis jeg skal se mig selv i faget fremover, er jeg nødt til at rykke ind, hvor der ikke er nogen megatunge telte at slå op. Det er hårdt med ind- og udpakning, forklarer Claus Søbo Bryde.

Han og Pia leverede nogle blomster til Kit Frimarks butik sidste sommer, og her slog det dem, at det var lige præcis sådan et lokale, de gerne ville leje.

Senere viste det sig, at corona-restriktionerne spændte ben for Kit Frimarks økonomi, og hun kunne hjælpe blomsterhandlerne med kontakt til udlejeren.

- Nu søger jeg med lys og lygte efter et andet job. Det er totalt vemodigt, men det er da skønt, at her bliver blomsterbutik, siger Kit Frimark, der i disse dage hjælper Pia, Claus og deres medhjælper Nicole Thorsted i overdragelsesfasen.

»Blomstertorvet« vil have samme udvalg af især afskårne blomster, som folk er vant til på Nytorv, og indehaverne håber da, at nogle af de trofaste kunder fra torvet finder ned i Rosengade, hvorfra butikken også vil bringe blomster ud.

Et skifte bliver det at skulle have indendørs butik, men Pia og Claus glæder sig.

- Folk synes, det er charmerende at komme ned på torvet en lørdag formiddag i solskin, men der er jo også onsdagene i regnvejr, som Claus siger.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk