23. juni 2018
De røde dansere var en flot kontrast til det grønne i Korsør Bypark.
gallery icon

Se billedserie

De røde dansere var en flot kontrast til det grønne i Korsør Bypark.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blæsende ballet-succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blæsende ballet-succes
Slagelse - 12. juni 2018 kl. 13:46
Af Tekst: Helge Wedel Foto: Peter Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med op imod 2500 tilskuere var der dømt stor succes, da den Kgl. Sommerballet mandag aften optrådte i Korsør Bypark.

Sus i skørterne hører normalt ikke til beskrivelserne af den yndefulde balletdans. Men i aftes sørgede en strid vestenvind både for støvskyer og førnævnte sus hos de kongelige balletdansere, da de optrådte i Korsør Bypark foran et publikum på op imod 2500.

Det hedder sig, at det højest må blæse med syv meter i sekundet, fordi danserne ikke får særlige høje tal frem på badevægten.

Sjællandske havde kort før starten på de fem kvarters balletoptræden uden planlagte pauser lejlighed til at tale med den 36-årige solodanserinde J'aime Crandall om den blæsende Korsør-kulisse.

- Det er ikke springene, der volder os problemer, når det blæser, men mere når vi skal stå stille i positur, og især hvis vi har et skørt på, som vinden kan få fat i, lød det fra amerikanskfødte J'aime Crandall, der dog klarede sin solooptræden perfekt og uden gener fra vinden.

Danserne fik både varmen af de kraftfulde dansetrin, men også af varmende bifald fra et publikum, som helt åbenlyst lod sig begejstre af de kongelige dansere, som af kulturudvalgsformand Jørgen Andersen (S) blev kaldt et af vort lands klenodier og kunst i verdensklasse.

Jimmi Jørgensen fra »Korsør Holder ...Sammen« fortalte, at de i samarbejde med Aktivitetscenter Teglværksparken havde hjulpet ni ensomme ældre til ballet for at give dem en oplevelse.

Lions solgte øl, vin og vand. Ønsket fra salgsvognen var, at det godt kunne have været lidt varmere. Pigespejderne sørgede for uddeling af programmer, mens de også fik solgt en del lodsedler til fordel for spejderarbejdet.

Kirsten Harboe fra Korsør Madmarked fortalte, at de havde solgt 20 picnickurve.

- I fjor solgte vi tre, så der er tale om stor fremgang, lød det smilende fra apotekerfruen, der mindede om, at der var mange udbydere af mad til den succesrige balletaften i Korsør, som rigtig mange kræfter har været samlet om at få i stand. Stor ros til Korsør Turistråd af 1897, Korsør Erhvervsforening, Korsør Kulturhus, Slagelse Kommune og Korsør Bykontor plus en lang stribe sponsorer for en unik og helt særlig oplevelse i Korsør. Den tåler helt klart en gentagelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk