25. september 2021
Næstformand i miljøudvalget Anne Bjergvang (S) kritiserer udvalgsformand Jørgen Grüner  (SF) for at være populistisk.
gallery icon

Se billedserie

Næstformand i miljøudvalget Anne Bjergvang (S) kritiserer udvalgsformand Jørgen Grüner (SF) for at være populistisk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bjergvang: Populistisk af Grüner med PFOS-krav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bjergvang: Populistisk af Grüner med PFOS-krav

Miljøudvalgets næstformand Anne Bjergvang (S) kritiserer formanden Jørgen Grüner (SF) for at klinge hult her kort før valget, når han nu kræver handling i PFOS-sagen.

Opdateret 11. september 2021 kl. 12:26
Slagelse - 11. september 2021 kl. 09:00
Af Helge Wedel
arrow Læs også: PFOS-liste skåret ned til 2 adresser

- Det klinger hult, at udvalgsformanden nu knap to måneder før valget vil profilere sig selv som miljøforkæmper, når han ikke har en hylende fis at have det i.

Næstformand i miljø-, plan- og landdistriktsudvalget Anne Bjergvang er særdeles klar i mælet i sin reaktion på gårsdagens artikel i Sjællandske, hvor udvalgsformand Jørgen Grüner (SF) kræver handling og tidsplan for indsatsen mod den kraftige PFOS-forurening i og omkring brandskolen, hvor jorden i fem kolonihaver er PFOS-fyldt, ligesom giften løbende siver ud via blandt andet grundvand og fra engen med giftgrøften til Korsør Nor.

Jørgen Grüner udtrykte skuffelse over den seneste Niras-rapport, der ikke giver svar på, på hvad der kan og bør gøres, men i stedet blot lægger op til at bruge penge på flere undersøgelse af forureningen.

Populistisk

- Naturligvis er det godt, at Jørgen Grüner nu endelig også mener, at der skal ske noget. Men vi kunne have været hurtigere, hvis Jørgen Grüner tidligere havde interesseret sig for at beskytte miljøet. Det har han ikke. Han har været optaget af andre ting, fremfor at beskytte borgerne mod forurening, siger Anne Bjergvang.

Hun henviser til flere sager, hvor hendes forslag om en mere proaktiv miljøindsats mod PFOS-forureningen er kommet i mindretal i udvalget, fordi netop Jørgen Grüner og Venstre stemte imod.

Vendte på tallerken

Efterfølgende løftede hun sagen til byrådet, hvor de så endte med at vende på en tallerken og gå ind for gennemførelsen af langt flere miljøundersøgelser for at undgå, at mulige nye forureninger kom lige så meget bag på alle, som PFOS-forureningen gjorde.

- Jørgen Grüner nedstemte sammen med Venstre i udvalgsmødet reelt forslagene om nye miljøtiltag, der kunne sætte en ny retning for miljøpolitikken. I stedet måtte jeg så hæve sagen til byrådet. Efter mere end en times debat bakkede alle partier til slut op. Det er påfaldende, at man bliver klogere, når man kommer ud i den offentlige debat på et byrådsmøde, siger Anne Bjergvang. Hun finder derfor Jørgen Grüners aktuelle ageren her kort før valget om, at han nu vil gøre noget for miljøet og borgerne for særdeles populistisk med henvisning til hans hidtil noget fodslæbende tilgang som miljøformand.

Spuns ned ved noret?

Anne Bjergvang henviser også til sagen om ny miljøgodkendelse af RGS Nordic, hvor Jørgen Grüner ikke går i rette med, at den skal revurderes efter 10 år at regne fra 2008 og ikke først fra 2013, selv om kommunens forvaltning på skrift udtrykker, at det korrekte år er 2008 med henvisning til svar fra Miljøstyrelsen.

Næstformanden i miljøudvalget ser nu frem til, at der kan handles mere målrettet for at komme PFOS-forureningen til livs.

- Med Jørgen Grüners melding forventer jeg da, at det alt andet lige nu bliver nemmere at få taget nogle beslutninger om PFOS-sagen i udvalget. Eksempelvis om vi skal have slået spuns ned ud mod Korsør Nor, så udsivning hindres, indtil vi har renset op. For PFOS har intet at gøre i vores vandmiljø, siger Anne Bjergvang.

Hvordan vil du beskrive dit samarbejde med Jørgen Grüner?

- Der er plads til forbedring i mit og Jørgens samarbejde. Jeg samarbejder med de, som vil samarbejde - også fremover - for det er bedst for Slagelse Kommune, lyder svaret fra næstformanden om formanden i miljøudvalget.

Ingen kommentarer

Sjællandske har forelagt Jørgen Grüner Anne Bjergvangs kritik af ham, men han har ingen kommentarer.

arrow Se kort: Regioner finder 74 mulige PFOS-forureninger på Sjælland
11. september 2021 kl. 08:30 Opdateret: kl. 15:15
arrow Miljøformand kræver handling og tidsplan i PFOS-sag
10. september 2021 kl. 05:47 Opdateret: kl. 06:19
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk