24. januar 2020
Hashøj Biogas risikerer ifølge ejeren lukning, hvis man ikke kan komme til enighed med Hashøj Kraftvarmeforsyning. Foto: Arne Svendsen
Hashøj Biogas risikerer ifølge ejeren lukning, hvis man ikke kan komme til enighed med Hashøj Kraftvarmeforsyning. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biogasværk i fare for at lukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biogasværk i fare for at lukke
Slagelse - 01. juni 2019 kl. 05:58
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis Hashøj Kraftvarmeforsyning (HKV) i Dalmose ikke vil medvirke til en rimelig og fair løsning, så er Slagelse Kommune indirekte med deres store kommunegaranti for HKV's byggeri af nye varmekilder reelt med til at lukke Hashøj Biogas.

arrow Læs også: Konkurs forsinker varmeværk

Det skriver direktør for HCS, Mads Frederiksen, i en mail til Sjællandske i kølvandet på sidste lørdags historie om, at HKV er begyndt at bygge et varmeværk til 36 millioner kroner.

Det sker, fordi man vil erstatte den biogas, man hidtil har brugt til opvarmning og elproduktion, med flis og varmepumpe.

Byggeriet sættes i gang på trods af, at HCS har søgt at overbevise bestyrelsen for HKV om, at det ville være mest fornuftigt at fortsætte med at aftage biogas.

HCS frygter at stå i den situation til næste forår, hvor det nye værk er færdigt, at man ikke har noget sted at levere sin biogas til.

- Vi vil så være nødt til at brænde det af i en fakkel i trekvart år frem til starten af 2021, hvor vi har en plan om at være færdig med at opgradere værket til at levere til naturgasnettet. Men værkets økonomi kan ikke holde til trekvart år uden indtægt. Så må det lukke, og det vil da påvirke hele området, siger Mads Frederiksen.

Han peger på, at biogasanlægget sørger for afgasning af store mængder gylle, hvilket betyder færre lugtgener, ligesom det betyder arbejdspladser og god gødning til områdets landmænd.

Mads Frederiksen siger videre, at da HCS kom til forhandling med HKV omkring fortsat leverance af biogas, havde HKV allerede truffet beslutning om at bygge det nye værk.

Det bekræfter HKV-bestyrelsesformand Ole Worm. Der siger, at den beslutning jo blev truffet fordi landmændene, der tidligere ejede værket og som først på året gik konkurs, havde opsagt kontrakten.

- Men beslutningen om at bygge flisværk med varmepumpe er den mest økonomiske løsning, vi kan få for forbrugerne, siger Ole Worm, der afviser et udsagn fra Mads Frederiksen om, at investeringen på 36 millioner kroner er risikabel for værket.

Han er også uenig med Mads Frederiksen i, at kraftvarmeforsyningen har fået biogassen for billigt gennem årene.

- Jeg arbejder i branchen og ved, at den pris Mads Frederiksen taler om som markedsprisen ikke er den, man betaler rundt omkring på værkerne, siger Ole Worm, der oplyser, at man stadig forhandler med Hashøj Biogas om fortsat levering af biogas.

Ifølge Mads Frederiksen vil HCS godt fortsat kunne forsyne HKV med biogas, også selv om man opgraderer til at levere til naturgas.

arrow Tyvstart på varmeværk til 36 millioner kroner
25. maj 2019 kl. 07:05 Opdateret: kl. 22:22
arrow Stil varmekunder frit i Dalmose og Flakkebjerg
18. marts 2014 kl. 06:30 Opdateret: kl. 08:05

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk