27. november 2020
Volleyballklubbens piger i baren skulle sørge for, at folk gik til deres siddepladser, når de havde fået tanket op. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Volleyballklubbens piger i baren skulle sørge for, at folk gik til deres siddepladser, når de havde fået tanket op. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Intim koncert i sportshal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Intim koncert i sportshal
Slagelse - 24. oktober 2020 kl. 17:42
Af Per Vagnsø

Der var corona-tjek på alt og alle, da Korsør Hallen var omdannet til et mindre spillested, der skulle have besøg af troubaduren Allan Olsen. I solo-udgaven fyldte han og hans guitarer ikke meget på scenen, og det gjorde det til lejligheden indrettede koncertrum i en indhegnet del af hallen heller ikke, men det fungerede.

Publikum blev sluset ind ad to forskellige indgange, og ingen kom ind uden mundbind. Det kunne folk så tage af, når de havde sat sig ned i »koncertsalen«, men det skulle på igen, når de skulle i baren undervejs i koncerten, der blev gennemført i ét stræk for at undgå den sammenstimlen, en pause kunne forårsage ved baren.

- Det skal være så coronasikkert som overhovedet muligt. Vi ved, hvem, der kommer, og de har fået tre mails om, hvordan de skal forholde sig, samtidig med at de får instruktioner ved indgangen, fortalte afdelingsleder i Korsør Kulturhus, Kirsten Slot.

Det var omkring halvanden måned siden, kulturhuset besluttede at flytte koncerten til hallen. I kulturhuset havde der med corona-restriktionerne kun kunnet være 99 tilhørere, hvor det i hallen kunne lade sig gøre at samle 199. På et tidspunkt var det inde i overvejelserne at aflyse koncerten, men på det tidspunkt var der allerede solgt 160 billetter.

Allan Olsen lod stort set som ingenting, selv om han egentlig er på en forsamlingshus-turné til mindre spillesteder. »På afveje« hedder hans koncertrække, så det må man jo sige, at han var i en stor sportshal, men virus-situationen fik ikke lov til at påvirke hans program i nævneværdig grad. Bortset fra en afdæmpet undren over, at man først skal hoste i sit ærme og dernæst hilse med albuen, og så det dér med først en flagermus og nu mink og hvad bliver det næste: Vær venlig at aflive jeres kæledyr i løbet af den kommende uge!

Ellers lignede frederikshavneren sig selv med skæve, ofte bagudskuende historier og sange fra tiden før Bay City Rollers, som han siger. Og om den evige strid mellem Frederikshavn og Hjørring - uden at drage paralleler til forholdet mellem vestsjællandske købstæder.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk