6. maj 2021
Selv om Slagelse Brand & Redning havde slukket ilden natten til mandag, lå der alligevel en del gløder tilbage, som pludselig fik liv igen mandag formiddag.
gallery icon

Se billedserie

Selv om Slagelse Brand & Redning havde slukket ilden natten til mandag, lå der alligevel en del gløder tilbage, som pludselig fik liv igen mandag formiddag.
Foto: Kim Brandt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Cigaret formentlig årsag til villabrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Cigaret formentlig årsag til villabrand

En efterladt cigaret var efter alt at dømme årsag til, at en villa på Heimdalsvej i Slagelse nedbrændte natten til mandag.
Ingen kom noget alvorligt til.

Opdateret 30. november 2020 kl. 17:51
Slagelse - 30. november 2020 kl. 17:05
Af Kim Brandt

- Jeg lå og sov, og pludselig hamrede det på døren lidt over midnat, fortæller Torben Nielsen, der er nabo til den villa, som brændte ned natten til mandag.

Udenfor stod to betjente, som kort meddelte:

- Huset brænder. Du har to minutter til at komme ud!

I første omgang var Torben lidt forvirret i forhold til, om det nu var hans eget hus, der brændte. Han bor Heimdalsvej nummer 6, og huset, der brændte, var nummer 4.

- Der var blå blink alle vegne, og huset var helt overtændt. Det er gået rigtig stærkt, siger Torben Nielsen til Sjællandske dagen efter.

Torben skyndte sig ud af sit hus - kun iført sutsko og morgenkåbe.

Udenfor havde flere beboere i kvarteret taget opstilling og fulgte med i brandvæsenets arbejde med at slukke ilden. Og brandslukningen trak ud.

- De har faktisk været i gang til klokken fem i morges, siger Torben Nielsen, som stadig er stadig iført morgenkåbe og ikke har lukket et øje hele natten.

- I første omgang var der frygt for, at ilden ville brede sig til mit hus samt naboen på den anden side, men det skete heldigvis ikke, siger han.

Det lykkedes for beboeren i det brændende hus at redde sig ud ved egen hjælp, og han blev kort efter kørt på hospitalet til tjek for eventuel røgforgiftning.

Ny brand brød ud

Da Sjællandske besøger brandtomten mandag formiddag, hænger den sure lugt af røg og sod stadig i luften, og det damper forsat fra huset.

Faktisk er det begyndt at dampe mere og mere, og derfor er endnu en brandmand kommet til stedet.

Mens vi står og kikker på huset ude fra fortovet, sker der en ny røgudvikling inde i det, der formentlig var stuen. Pludselig flammer det op igen, og indsatsleder René Kofoed henter en pulverslukker fra sin bil og slår hurtigt den nye brand ned.

For en sikkerheds skyld kommer en ny brandbil til stedet igen få minutter efter, og brandfolkene får således effektivt has på de sidste gløder, der har ligget og ulmet i morgentimerne.

Indsatslederen kunne mandag formiddag ikke sige noget om, hvordan branden var opstået.

- Jeg er først kommet til senere, så du skal nok snakke med politiet, siger han.

Mandag eftermiddag havde politikommissær Jens Jedig Christiansen et bud på, hvad der var årsag til branden.

- Ifølge vores oplysninger har beboeren efterladt en tændt cigaret i nærheden af sin seng, så det er med stor sandsynlig det, som er årsag til branden, siger politikommissæren.

Tæt på Ægirsvej

Heimdalsvej er i øvrigt en sidegade til Ægirsvej, hvor et andet hus nedbrændte for cirka to et halvt år siden.

Dengang viste det sig, at branden var påsat - og husets ejer blev sammen med en anden mand idømt halvandet års fængsel for forsætlig brandstiftelse.

Selv om de to huse ligger tæt på hinanden, så har de to brande absolut intet med hinanden at gøre, understreger politimanden.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk