28. oktober 2020
I tre dage var to betjente fra den forebyggende politiindsats i områderne på Motalavej og i Ringparken  sammen med både børn og mødre fra førstnævnte under en lejrtur arrangeret af Den Boligsociale Helhedsplan. Formålet var at skabe bedre relationer mellem politi og beboere i det udsatte boligområde.
I tre dage var to betjente fra den forebyggende politiindsats i områderne på Motalavej og i Ringparken sammen med både børn og mødre fra førstnævnte under en lejrtur arrangeret af Den Boligsociale Helhedsplan. Formålet var at skabe bedre relationer mellem politi og beboere i det udsatte boligområde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betjente tog på lejrtur med beboere fra udsat boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betjente tog på lejrtur med beboere fra udsat boligområde

For at få en bedre relation til børn og mødre fra det udsatte boligområde Motalavej, tog to kvindelige betjente tilknyttet den forebyggende politiindsats tidligere på måneden med på lejrtur arrangeret af Den Boligsociale Helhedsplan.

Slagelse - 02. august 2020 kl. 14:49
Af Fleur Sativa og Dorte Abrams

To kvindelige betjente står få meter fra en kvinde med tørklæde om hovedet. De smiler. For om lidt lyder udløseren fra den tørklædte kvindes mobiltelefon, der skal til at tage et gruppebillede af betjentene sammen med to unge piger.

De to betjente Julie Andersen og Gry Haugaard er til daglig tilknyttet den forebyggende politiindsats i de udsatte boligområder Motalavej og Ringparken.

Men fra den 14. til den 16. juli var de på denne måde sammen med 33 mødre og børn fra Motalavej på lejrtur arrangeret af Den Boligsociale Helhedsplan.

Formålet var at komme tættere på børnene fra boligområdet samt deres mødre. Ligesom sidstnævnte over de tre dage, som lejrturen varede, fik mulighed for at skabe nye fællesskaber og relationer indbyrdes.

- Vores arbejde handler om at skabe relationer til familier, børn og unge. Vi er her ikke for at straffe eller skrive sager. Derfor var det dejligt at kunne være sammen med børnene og deres mødre i helt andre omgivelser, fortæller Julie Andersen.

Særligt vigtigt lige nu

De tre dages lejrtur blev således tilbragt i en hytte ved Vordingborg og brugt på socialt samvær, fælles madlavning og aktiviteter for børnene fra morgen til aften. Og her blev derfor også god mulighed for at have samtaler med beboerne.

Den forebyggende politiindsats handler nemlig netop om at skabe tætte og brugbare relationer til beboerne. Det sker ved, at politiet er synlige i området, og at »den gode relation« til borgerne er i centrum.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Billede

De to kvindelige betjente, Julie Andersen (th.) og Gry Haugaard stillede blandt andet op til fotos, og for flere beboere var det en unik oplevelse at være sammen med politiet på denne måde. 


Og netop relationen til borgerne var grunden til, at Julie Andersen søgte jobbet som betjent i de udsatte boligområder, fortæller hun.

- Jeg kommer fra beredskabet, hvor vi rykker vi ud, når der er ballade og konflikter. I mit nye job handler det om at skabe tryghed. Jeg synes, det er spændende at kunne komme spadestikket dybere ned og lære folk at kende, forklarer Julie Andersen og peger på, at relationen til beboerne er særligt vigtigt at skabe i øjeblikket.

Vil få flere beboere i tale

- Særligt lige nu, hvor der er så meget politi på Motalavej, er det vigtigt at børnene er trygge ved os. De har måske set episoder fra vinduerne eller hørt råb og uro, og det kan gøre dem utrygge. Jeg håber, at de nu oplever, at det er helt OK, at vi er til stede, og at de sagtens kan føle sig trygge ved os, fortæller Julie Andersen.

"Vores mål er, at beboerne får en positiv indstilling til politiet."
- Julie Andersen, betjent og tilknyttet den forebyggende politiindsats i Motalavej og Ringparken

At hun er den ene af to kvindelige betjente, der er ansat i den forebyggende politiindsats er helt bevidst. For ifølge Julie Andersen er håbet på den måde at få flere mødre og børn fra de udsatte boligområder i tale.

- Det kan da være et håb, at kvinder synes det er nemmere at henvende sig til os end til en mandlig betjent. Vores mål er, at beboerne får en positiv indstilling til politiet, forklarer hun.

Indtil videre virker det til, at den mission er lykkedes. For i dag er mødre og børn på fornavn med betjentene, når de mødes på Motalavej, fortæller Julie Andersen.

»Almindelige mennesker«

- En af pigerne, Malak, kom løbende over til mig, sidst jeg var på Motalavej. Hun hilste helt naturligt: »Hej Julie«, og introducerede mig til hendes veninder. Det er jo dejligt, beretter hun.

Men det var ikke kun børnene, der synes, at det var spændende at møde politiet. Også flere mødre fra Motalavej opfattede mødet med de to kvindelige betjente som positivt.

Èn af dem, var Zahra Ali, der var med på lejren sammen med sin søn og datter.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Billede

I dag er der flere børn fra Motalavej, der drømmer om at blive betjent.


- Mange børn har tanker om, at politiet skyder røverne, og vi siger da også nogle gange, at: »Hvis du ikke passer på, kommer politiet.«, fortæller Zahra Ali og uddyber:

- Det var godt for dem (børnene, red.) at opleve, at politiet er søde og rare og helt almindelige mennesker. Jeg tror helt klart, der er et par af ungerne, som nu vil arbejde som politi. Det var også sejt, at pigerne kunne se, at man som pige kan være politibetjent.

Billede endte i indisk avis

For flere af beboerne var mødet med politiet noget helt specielt. Og noget, de ikke kender fra deres hjemland, hvor forholdet til ordensmagten er anderledes.

For en anden af mødrene, Mumtaj banu Sherkhan Pathan fra Indien, var det for eksempel en helt ny oplevelse at være sammen med politiet på lejren. Her fik hun blandt andet mulighed for at tage et billede af betjentene sammen med sine to døtre.

Et billede, som hun efterfølgende sendte til noget af sin familie hjemme i Indien. Og også for dem var det så specielt, at billedet og historien i dag er kommet i en indisk avis, fortæller Mumtaj banu Sherkhan Pathan.

- Det er helt usædvanligt for os at være sammen med politiet på den måde. Sådan er det ikke i mit hjemland. Mine piger elskede de to politikvinder. Så det var helt klart en af de bedste oplevelser på lejren af have dem på besøg, slår hun fast.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk