7. december 2019
De flotte dragter og ditto bevægelser gik op i en højere enhed. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

De flotte dragter og ditto bevægelser gik op i en højere enhed. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betagende ballet i Byparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betagende ballet i Byparken
Slagelse - 10. juni 2019 kl. 21:17
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byparken i Korsør har i årevis lagt græs til mange koncerter og festivaller - ikke mindst med kendte musikere som Johnny Logan og en række 70'er revival-bands, som Slade, Sweet og mange flere.

Mandag aften var tonerne markant anderledes: Rocken måtte vige for liflig og let klassisk musik, og læder og kæder var udskiftet med tutu'er og bløde bevægelser.

Den Kongelige Sommerballet havde gjort sit indtog i Byparken.

På en dag, hvor vejret aldrig helt kunne finde ud af, hvad det ville, så gled alle de grå skyer fra hinanden blot 10 minutter før starten klokken 19 og gjorde dermed de store projektører overflødige.

Mange gæster havde taget små borde og bænke med - enkelte havde ligefrem medbragt et åbent telt, hvor de nød indholdet af en god picnickurv.

Pølser og øl var udskiftet med rosévin og laks - for det var trods alt ballet fra Det Kongelige Teater.

Efter en kort velkomstale trådte det første par op på den store, åbne scene. Og med fejende bevægelser var det som om, de nærmest svævede hen over scenen.

Avisens udsendte skal på ingen måde gøre sig klog på, hvad ballet er og kan, men kunne konstatere, at der er noget fint, rent og uskyldigt ved en ballet.

Og giver man sig hen, er det muligt pludselig at befinde sig et par hundrede år tilbage i tiden - længe før mobiltelefoner, biler og hiphop.

Ballet skal ikke beskrives, men opleves på tæt hold. Og den oplevelse fik omkring 3000 mennesker i Byparken mandag aften.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk