16. november 2018
Den 39-årige direktør David Lange tager selv fat, når fiskene skal forarbejdes. Direktørarbejdet omfatter også administration og rensning af toiletter. Hans yndlingsfisk er en rødtunge. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Den 39-årige direktør David Lange tager selv fat, når fiskene skal forarbejdes. Direktørarbejdet omfatter også administration og rensning af toiletter. Hans yndlingsfisk er en rødtunge. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beliggenhed sikrer Korsør fiskeeventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beliggenhed sikrer Korsør fiskeeventyr
Slagelse - 12. oktober 2018 kl. 09:40
Af Tekst og foto: Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Landbruget har gjort det i årevis. Haft fokus på økologi og bæredygtig produktion. Nu er turen kommet til fiskeriet, hvor Korsør er blevet omdrejningspunkt for den ene af blot to fiskeforarbejdnings- og engrosvirksomheder i Danmark med fokus på skånsomt fiskeri. Virksomheden hedder Kystfisker Kompagniet og opkøber hos danske kystfiskere kun fisk, der er fanget med skånsomme redskaber, såsom garn, snurrevod, tejner, kroge og bundgarn primært i de indre danske farvande. Kystfiskererhvervet er ellers truet og i tilbagegang. Men nu anes der nyt håb.

- Vores fokus på høj kvalitet med afsætning til blandt andet toprestauranter som eksempelvis Noma gør, at vi også kan betale fiskerne højere priser for deres fisk, siger direktør for og medejer af Kystfisker Kompagniet David Lange til Sjællandske. Avisen besøger produktionslokalerne på Bådehavnsvej, hvor der på skiltet udenfor fortsat står Korsør Fiskeexport. En virksomhed drevet af Jørgen Ipsen i mere end 30 år, men som nu er købt af Kystfisker Kompagniet.

Med kniv i hånden og smil på læben glæder Jørgen Ipsen sig over det nye fiskeliv i hans tidligere virksomhed. Og ikke mindst over at han selv får lov til være med til at forarbejde fiskene.

- Vi skal også snart have sat et skilt op med vores navn, smiler David Lange, der selv hjælper til med at skære fisk ud og pakke dem.

Foruden administration med indberetninger til fiskerikontrollen hører også rensning af toiletterne til direktørens arbejde!

39-årige David Langes vej til titlen som direktør for en fiskerivirksomhed er noget usædvanlig. Tilbage i 2013 medvirkede han i en programserie på DR 2 med titlen »Det Sejler«. Her skulle han som københavner sammen med en kammerat - begge helt uden kendskab til fiskeri - sejle fra vestkysten og til København, hvor planen var at sælge friskfangede fisk. Undervejs lærte de sig det at fiske fra andre fiskere, som de beøgte i de danske kystbyer.

- Vi kom i kontakt med rigtig mange fiskere, og det stod hurtigt klart, at det var et erhverv med store udfordringer, hvor især kystfiskerne havde svært ved at klare sig, siger David Lange.

Han var med til generalforsamlingen, da FSK - Foreningen For Skånsomt Kystfiskeri - blev stiftet.

- Sammen med nogle fiskere fra Langø på det vestlige Lolland så vi muligheder for at sikre højere priser ved at satse på kvalitet og skånsomt fiskeri. Selv om mange kaldte det et vanvidsprojekt, er det faktisk lykkedes os med Kystfisker Kompagniet, siger David Lange.

Når Korsør er valgt som base for Kystfisker Kompagniet er det grundet beliggenheden med hurtig adgang til både København, Fyn og Jylland.

- Jeg tror ikke, at vi kunne have fået så stor succes andre steder end her i Korsør, hvis beliggenhed er hel perfekt, når det gælder modtagelse og eferfølgende levering af friske fisk til restauranter og fiskehandlere - vel og mærke også med fokus på, at fisken ikke skal køre hundredvis af kilometer på landevejen, siger David Lange. Han henviser til, at de konventionelle fiskevirksomheder opkøber fisk ved at sende lastbiler rundt efter fisken i hele Danmark, hvorefter de kører tilbage til for eksempel Hvide Sande på den jyske vestkyst, hvor fisken så først bliver solgt på auktion.

- Flere steder kommer lastbilen kun forbi hver tredje dag, hvorfor fiskerne må opbevare deres fisk på is, så hvis de efter auktionen i Hvide Sande skal køres tilbage til København, så har det belastet miljøet og gjort fiskene en hel del mindre friske, siger David Lange.

Han bor i dag selv i Helsingør, så han skal særdeles tidligt op, når forarbejdningen af fisk indledes i Korsør klokken 05.00.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk