22. september 2020
Hanrik Vagn Christensen var manden med dirigentstokken. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Hanrik Vagn Christensen var manden med dirigentstokken. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beethoven hittede hos skoleelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beethoven hittede hos skoleelever
Opdateret 04. september 2020 kl. 20:03
Slagelse - 04. september 2020 kl. 19:54
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det var godt. De ramte tonerne godt, og ham, der spillede trommer, var ret god.

En flok 6. klasse-drenge var positive i deres bedømmelse, efter at de i en time havde været i selskab med Ludwig van Beethoven via det 44 m/k store Danmarks Underholdningsorkester på Slagelse Teater, hvor elever fra 4. til 8. klasse oplevede klassisk musik på nærmeste hold.

- Det var bedre, end jeg havde forestillet mig. Jeg havde troet, det ville være mere kedeligt, fortalte Lucas Gaardboe fra 6. B på Marievangsskolen, mens både han og de andre drenge indrømmede, at det ellers er uhyre sjældent, de hører den slags musik. Dog sker det ind imellem for en af drengene, når han kører i bil med sin far.

Med dirigent Henrik Vagn Christensen i front spillede orkestret Beethoven-symfonier, og publikum forholdt sig hele vejen igennem forholdsvis koncentreret om at lytte og bidrage med klap og pift, når musikken holdt inde.

På orkestrets rundtur med »Beethoven Marathon« i anledning af Beethovens 250-års jubilæum er der da også gjort noget ud af at gøre oplevelsen livlig og samtidig oplysende med Christine Skou som den, der fortæller om komponisten.

Hun fortalte blandt andet, at Beethoven på et tidspunkt lånte et helt symfoniorkester af en prins, hvis slot komponisten også boede på, og det var, mens han øvede med orkestret dér, at hans gamle læremester Joseph Haydn opdagede, at hans tidligere elev havde skabt en helt ny form for musik.

Hans femte symfoni - den meget kendte »Skæbnesymfoni« med det indledende, dystre: DA DA DA Daaa blev skrevet, da Napoléon var blevet kejser i 1804, og Europa sloges. Beethoven var næsten blevet døv, og han var fire år om at skrive symfonien.

- Ikke mærkeligt at alt det kaos blev til en skæbnesymfoni, bemærkede Christine Skou, og da tonerne tog over, var der nogle af eleverne, der levede vældig meget med og ligefrem indtog deres egen dirigentrolle.

Skæbnen var hård ved Beethoven, som snart blev fuldstændig døv. Det betød, at han havde ekstra behov for, at mærke rytmen i sine kompositioner. Blandt andet med det resultat at han blev smidt ud af sin lejlighed i Wien, fordi han hamrede så hårdt i klaveret, at det var ulideligt for ejendommens øvrige beboere.

Samtidig blev komponsten stadig mere tiltrukket af naturen som inspiration, og hans sjette symfoni var en såkaldt pastorale - hyrdemusik med mindelser om både rislende bække, folkedans og indlagt nattergale-pip.

I 1817 havde Beethoven fuldstændig mistet hørelsen, han skrantede i det hele taget, men han havde lært at læse og skrive noder, og den niende symfoni blev hans hyldest til glæden, som alle skoleleverne i teatret akkompagnerede smukt med stående nynnen, inden orkestret satte trumf på med en opdateret mere jazzet version af »Skæbnesymfonien«.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk