19. september 2018
Det er slut med livemusik på G-strengen i Slagelse. Kommunens forbud hilses absolut ikke velkommen blandt gæster, musikere og indehaveren selv. Foto: Carsten Lysdal
gallery icon

Se billedserie

Det er slut med livemusik på G-strengen i Slagelse. Kommunens forbud hilses absolut ikke velkommen blandt gæster, musikere og indehaveren selv. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboerklage slukker endegyldigt for livemusikken: - Det er absurd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboerklage slukker endegyldigt for livemusikken: - Det er absurd
Slagelse - 15. august 2018 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

G-strengen i Skovsøgade i Slagelse må i fremtiden slå sig op på noget andet end den levende musik. Den slukkes nemlig nu endegyldigt, efter klager fra en overbo på tredje sal har sendt Slagelse Kommune ud med måleapparaterne.

arrow Læs også: Beværtning får ophævet udskældt forbud mod livemusik

Det støjer for meget i forhold til grænseværdierne, når stedet i weekenden byder musikere velkommen på scenen, konkluderer kommunen, som efter først at have udstukket et påbud om at skrue ned tilbage i februar nu nedlægger forbud mod livemusik på adressen.

»Slagelse Kommune nedlægger hermed forbud mod al optræden med levende musik i natperioden på spillestedet G-strengen,« lyder det i skrivelsen, som for nylig havnede i indehaver Michael Dalls digitale postkasse. Og han er fortørnet.

- Hvorfor kan kommunen ikke tilgodese en adresse, hvor der har været beværtning siden 1993? Hvorfor skal én lejers klage over støjniveauet, hvis grænseværdi nærmest ingen kan overholde, tage brødet ud af munden på mig? Det er absurd, siger han og fortæller, at han aldrig før har modtaget klager og i øvrigt har betalt for at imødekomme overboerne. Det ved at støjdæmpe, så vidt det er muligt.

Lejeren på tredje sal har klaget over støj, der beviselig overstiger de 25 decibel, som er grænseværdien i natperioden for bygningstransmitteret støj. Derfor har måleudstyret været i brug i lejerens lejlighed ad flere omgange. Det skal siges, at 25 decibel ligger under niveauet for hvisken.

I november sidste år, hæfter Michael Dall sig ved, blev der dog målt fra et rum ud mod baggården, »da der var for meget støj fra gaden«, fremgår det af notat.

- Netop. Vi ligger lige midt imellem mange andre barer og diskoteker, og nu kræver man, at jeg overholder et urealistisk lavt lydniveau, som simpelthen koster mig mit koncept, mens det kan konstateres, at det larmer mere fra gaden, siger Michael Dall, som ikke mener at have kræfter til at skifte koncept endnu engang.

Hos Slagelse Kommune forstår man ærgrelsen hos indehaveren, og miljømedarbejder Monique Roslind Pedersen vægrer sig da heller ikke ved at sige, at grænserne for støj i bygninger med beboelse ligger lavt.

- I det her tilfælde er det jo ærgerligt, men de bor altså i en bygning, der er dum i forhold til støjen. Og ligger der boliger oppe over, er det simpelthen bare de grænseværdier, der er, siger hun og påpeger, at Slagelse Kommune håndhæver reglerne.

Hun bemærker desuden, at flere steder vil få svært ved at sænke lydniveauet til det lovmæssige krav.

- Hvis vi fik en lignende henvendelse fra en beboer et andet sted i bybilledet, ville vi gå ud at måle. Generelt vil de fleste steder nok have svært ved at overholde støjgrænsen, og vi ville nok også få travlt, hvis alle begyndte at klage, siger hun.

arrow Beboerklage kan slukke for livemusikken
05. marts 2018 kl. 06:45 Opdateret: kl. 19:41

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk