22. november 2019
Krav for millioner af kroner, men umiddelbart intet til at dække kreditorer, der mangler penge, beretter kurator.
gallery icon

Se billedserie

Krav for millioner af kroner, men umiddelbart intet til at dække kreditorer, der mangler penge, beretter kurator.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bagerkonkurs er større end først antaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bagerkonkurs er større end først antaget
Opdateret 02. oktober 2018 kl. 07:56
Slagelse - 02. oktober 2018 kl. 06:19
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Knap 40 medarbejdere blev midlertidigt sat fra bestillingen, da selskabet bag Bagerkompagniet, MBC+T Engros, efter få måneder drejede nøglen om i forsommeren. Det skete, efter man først på året overtog en række bagerforretninger fra konkursramte Dan Mejsner og samtidig åbnede en ny på stationen i Slagelse.

arrow Læs også: I modvind for manglende betaling: - Vi har aldrig set en regning

Netop Dan Mejsner og hans bror, Thor Mejsner, har i dag åbnet på ny, genansat flere tidligere ansatte og driver eksempelvis bagerbutikken i Priorgade i Slagelse, der som led i overtagelsen i foråret også ændrede navn til Bagerkompagniet.

I dag hedder kæden, der består af forretninger i Slagelse, Marielyst og Nykøbing Falster, imidlertid La Farine, og heri har MBC+T Engros ingen aktier.

Helt færdigskrevet er bagereventyret dog ikke for MBC+T Engros, der dengang bestod af direktør Carsten Forsberg, Søren Hansen og Michael Clausen, skriver Sjællandske.

Kurator Anders Bendtsen, Lind Advokataktieselskab, leder fortsat efter midler, der kan betale de restancer, selskabet har efterladt sig. Og imens han leder, vælter kravene ind i en skala, som var uventet, indrømmer han.

I hvert fald regnede han ikke med så høje krav fra hverken leverandører, medarbejdere eller sågar Told og Skat, da konkurssagen fangede an.

- Jeg kan konstatere, at sagen er voldsom stor, når man tænker på den virksomhed, vi har med at gøre, siger Anders Bendtsen, som beretter, at der er krav for omtrent fire millioner kroner i skrivende stund, hvilket om muligt også kan skyldes, at noget af gælden fra Dan Mejsners tidligere selskab er taget med over ved overtagelsen.

- Der er anmeldt meget store krav efterhånden. Det er en stor gæld, når man tænker på, at det er bagerforretninger, vi har med at gøre, tilføjer kuratoren i dagens avis.

Efter at have kigget selskabet og dets skuffer igennem synes det umiddelbart svært at finde midler til at betale gælden.

Først er fremmest er der ansatte - grundet medarbejderforpligtelser - der skal have deres penge. Dernæst de såkaldt simple kreditorer.

- Jeg tror ikke, de skal forvente at få noget. Det, der måtte være, vil blive taget i forhold til medarbejdere. Jeg kan ikke se det på det nuværende grundlag i hvert fald, siger Anders Bendtsen, der heller ikke mener, at parterne i selskabet kan komme til at hæfte personligt. Ikke umiddelbart, påpeger han.

Læs mere i dagens avis.

arrow Satte ejer ud på et sidespor
06. oktober 2018 kl. 11:40 Opdateret: kl. 12:31
arrow Bagerselskab involveret i flere konkurser
06. oktober 2018 kl. 06:00 Opdateret: kl. 08:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk